I denne artikel ønsker vi at behandle spørgsmålet om Regeringen Carlsson III, som har fået en hidtil uset relevans i de senere år. Regeringen Carlsson III er et emne, der har fanget opmærksomheden hos eksperter på forskellige områder og har skabt en intens debat verden over. Der er mange aspekter, der kan udforskes i denne henseende, lige fra dets indvirkning på samfundet til dets implikationer på den økonomiske sfære. På denne måde har vi til hensigt at dykke ned i de forskellige perspektiver, der eksisterer på Regeringen Carlsson III, såvel som de mulige fremtidige scenarier, der kunne opstå fra dens udvikling. Uden tvivl er dette et emne af stor kompleksitet og omfang, så det er vigtigt at analysere det fra flere vinkler for fuldt ud at forstå dets betydning og betydning i dag.
Regeringen Carlsson III var Sveriges regering mellem 1994 og 1996. Det var en socialdemokratisk mindretalsregering.
Ved valget til den svenske rigsdag den 18.september 1994 mistede det højreorienterede parti Ny Demokrati sine 24 mandater. Til gengæld vandt Miljöpartiet 18 mandater, og kom dermed igen ind i rigsdagen efter tre års pause.
Efter valget kunne Regeringen Carl Bildt ikke samle noget flertal i rigsdagen, og Ingvar Carlsson dannede sin tredje regering den 7. oktober 1994.
Under forhandlingerne om en ny regering forliste færgen Estonia mellem Tallinn og Stockholm. Dette skete natten mellem den 27. og 28. september 1994. De fleste af de omkomne var svenskere.
I august 1995 meddelte Carlsson, at han ville gå af som partiformand og statsminister. Man regnede med, at efterfølgeren skulle være ligestillingsminister og vicestatsminister Mona Sahlin, men som følge af den såkaldte Toblerone-sag trak hun sig som kandidat og trådte senere ud af regeringen.
Finansminister Göran Persson blev i december 1995 præsenteret som Carlssons efterfølger. Han blev valgt som partiformand den 15. marts 1996. Den 22. marts 1996 blev Göran Persson statsminister i Regeringen Persson.
Under valgkampen havde Ingvar Carlsson lovet at danne en regering med lige mange mænd og kvinder. Regeringen kom til at bestå af 22 ministre, 11 fra hvert køn.