I dagens verden er Rasmus Olsen (politiker) blevet et emne af stor relevans og interesse for et stadig bredere publikum. Betydningen af Rasmus Olsen (politiker) ligger i dens indflydelse på forskellige aspekter af samfundet, fra økonomi til kultur, politik og miljø. Rasmus Olsen (politiker) har skabt debat og kontrovers, og har endda været genstand for forskning og undersøgelser, der søger at forstå det i sin helhed. I denne artikel vil vi udforske forskellige facetter af Rasmus Olsen (politiker), analysere dens betydning, dens udvikling over tid og dens indflydelse på verden i dag. Derudover vil vi undersøge mulige løsninger og alternativer til de udfordringer, som Rasmus Olsen (politiker) byder på, med det formål at tilbyde en omfattende og opdateret vision om dette emne af global relevans.
Rasmus Olsen (født 16. februar 1814 i Skjoltrup, død februar 1894 i Waupaca, Wisconsin[1]) var en dansk arvefæster og politiker.[2]
Olsen var søn af gårdfæster Ole Christensen i Skjoltrup i Horbelev Sogn syd for Stubbekøbing. Han arbejdede som musiker og væver i sin ungdom, foruden at hjælpe til på sin fars gård hvilket betød at han blev fritaget fra værnepligt. Olsen arvefæstede fødegården i 1836 og købte den i 1854. Han solgte gården i 1862 og købte i stedet et hus i Bregninge i Horbelev Sogn.[2]
Olsen var medlem af sogneforstanderskabet 1849-1853. Han stillede op til folketingsvalget 26. februar 1853 i Maribo Amts 5. valgkreds (Stubbekøbingkredsen) men tabte valget. Han blev valgt i kredsen ved valget 3 måneder senere og sad i Folketinget uafbrudt fra 27. maj 1853 til 3. januar 1879. Han tabte valget i 1879 til gårdejer H.P.L. Skytte. Olsen var tillige medlem af Rigsrådets Folketing 1864-1866.[2]
Efter valgnederlaget emigrerede Olsen til USA og boede hos sine to børn i Waupaca, Wisconsin. Han døde af et apoplektisk anfald og blev begravet i Waupaca 5. februar 1894.[1]