I dagens verden er Rasmus Langeland Bagger et emne, der har fået stor relevans og opmærksomhed på forskellige områder, hvad enten det er på den personlige, sociale, økonomiske eller politiske sfære. Dens indvirkning har genereret forskellige meninger og holdninger, hvilket gør det til et emne for konstant debat. Ydermere har Rasmus Langeland Bagger vakt interesse hos eksperter og specialister, som har dedikeret tid og kræfter til undersøgelse og analyse. I denne artikel vil vi udforske de forskellige aspekter, som Rasmus Langeland Bagger præsenterer, for at forstå dens betydning og relevans i dag.
Rasmus Langeland Bagger | |
---|---|
Født | 20. april 1764 ![]() |
Død | 19. januar 1819 (54 år) ![]() |
Uddannelse og virke | |
Beskæftigelse | Politibetjent ![]() |
Information med symbolet ![]() |
Rasmus Langeland Bagger (født 20. april 1764 på Saltø, død 19. januar 1819 i København) var Københavns politimester og borgmester i Slagelse og København.
Langeland Bagger blev student fra Slagelse Skole 1784 og 1789 juridisk kandidat, ansattes som volontør i Danske Kancelli, blev kopist 1790 og kancellist 1794. 1796 blev han birkedommer i Antvorskov birk og i 1799 tillige birkeskriver og rådmand i Slagelse. 1805 blev han kancelliråd og borgmester i samme by. I 1809 blev han justitsråd og politimester i København, i hvilken stilling han 1813 udnævntes til etatsråd. 1814 ombyttede han sin stilling som politimester med den som borgmester i København og døde som sådan i 1819.
Langeland Bagger var en fortrolig ven af digteren Jens Baggesen, hvem han havde kendt fra barn af fra Korsør og de kom begge i Slagelse skole. Han besøgte ham daglig, når han var i København, især i hans sidste seks leveår, da han stadig var syg af vatersot.
Langeland Bagger er søn af Marcus Marcussen Bagger (død 1770), forvalter på hovedgården Saltø i Sjælland, siden postforvalter i Korsør, hans moder Hedevig Johanne Langeland (1740–1822) var datter af den i Johan Herman Wessels digt til Jens Baggesen forevigede købmand Rasmus Langeland i Korsør. I sine enke-år drev hun byens gæstgivergård og postholderi. 1798 giftede han sig med Frederikke Gjersing, hvis fader en tid var ejer af Nordruplund; hun døde 12. januar 1852.
Han er begravet på Assistens Kirkegård.
Denne artikel bygger hovedsagelig på biografi(er) i 1. udgave af Dansk Biografisk Leksikon, udgivet af C.F. Bricka, Gyldendal (1887–1905). |