Ramsløg
I dagens verden er Ramsløg blevet et emne for konstant og yderst relevant debat på forskellige områder. Hvad enten det er inden for politik, samfund, teknologi eller et hvilket som helst andet felt, har Ramsløg skabt stor interesse og har været genstand for flere undersøgelser og forskning. Dens indflydelse på dagligdagen og udviklingen af forskellige områder er ubestridelig, hvorfor det er vigtigt at analysere dets implikationer og konsekvenser grundigt. I denne artikel vil vi udforske forskellige perspektiver og tilgange til Ramsløg med det formål bedre at forstå dets indflydelse og rækkevidde i dag.
| Ramsløg | |
|---|---|
 | |
| Videnskabelig klassifikation | |
| Rige | Plantae (Planter) |
| Division | Magnoliophyta (Dækfrøede planter) |
| Klasse | Liliopsida (Enkimbladede) |
| Orden | Asparagales (Asparges-ordenen) |
| Familie | Alliaceae (Løg-familien) |
| Slægt | Allium (Løg-slægten) |
| Art | A. ursinum |
| Videnskabeligt artsnavn | |
| Allium ursinum L., 1753 | |
| Hjælp til læsning af taksobokse | |
Ramsløg (Allium ursinum) er en 25-40 cm høj, flerårig urt med en kraftig lugt, der vokser i næringsrige skove.
Beskrivelse
Ramsløg er en flerårig urt med en opret vækst. Stænglen er trekantet og hårløs. Den bærer to-tre langstilkede blade. Bladene er smalt elliptiske og buenervet med hel rand. Oversiden er græsgrøn, mens undersiden er lidt lysere.
Blomstringen sker i maj-juni, hvor blomsterne sidder samlet i endestillede, kugleformede stande. Standen er beskyttet af 2 højblade, der hurtigt tabes. Hver blomst har 6 rent hvide blosterblade, som er stjerneformet udbredt. Frugterne er kapsler med mange sorte frø, og ved modning falder blomsterstænglen sammen, så frugtstanden ligger på jorden.
Rodnettet består af det slanke løg, som bærer den velkendte, trævlede masse af rødder.
Højde x bredde og årlig tilvækst: 0,30 x 0,20 m (30 x 20 cm/år).
Voksested
| Ramsløg | |||||
| L = 2 | T = x | K = 2 | F = 6 | R = 7 | N = 8 |
Arten hører hjemme i Europa, Lilleasien og Kaukasus, hvor den er knyttet til løvfældende skove som skovbundsplante. I Danmark er den temmelig almindeligt udbredt på Øerne og i det østlige Jylland, hvor den ser ud til at foretrække kystnære egne.
Anvendelse
Anvendelse af ramsløg er set så tidligt som i et aftryk af et blad fra Barkær på Djursland, en af Danmarks ældste bopladser fra bondestenalder, mesolitikum. Bladene kan anvendes som krydderi som hvidløg, kinaløg eller forårsløg og alle dele af planten kan tilberedes til salater, supper, brød, pasta, osv.[1][2][3]
Ramsløg kan også bruges som konserveringsmiddel idet den har en meget stærk antibakteriel effekt. Forskerne på Det Jordbrugsvidenskabelige Fakultet ved Aarhus Universitets afdeling i Årslev på Fyn har påvist stor hæmmende effekt overfor salmonella og listeria.[4]
Forveksling
Ramsløg kan forveksles med høsttidløs, der indeholder cellegiften colchicin (en), og med liljekonval, der bl.a. indeholder flere former for hjertegift kaldet cardenolide (en).[5]
Lugt
Alle dele af planten har en kraftigt lugt, der minder om hvidløg. Da ramsløg, ligesom hvidløg, indeholder stofferne alliin og allicin, virker ramsløg antibiotisk og styrker immunforsvaret.[6][7]
Se også
Noter
- ^ Naturens spisekammer af Anette Eckmann, Politikens forlag 2010
- ^ "Opskrifter på engelsk". Arkiveret fra originalen 31. januar 2011. Hentet 13. marts 2011.
- ^ "Food fun". Arkiveret fra originalen 13. januar 2011. Hentet 13. marts 2011.
- ^ "Ramsløg kan hæmme listeria". DR. 26. september 2014. Hentet 26. september 2014.
- ^ Ramsløg kan forveksles med giftige planter. Videnskab.dk, maj 2012
- ^ Jens Thejsen. "Ramsløg". Havenyt.dk. Landsforeningen Praktisk Økologi. Hentet 4. juli 2019.
- ^ "Ramslæg". Apotekerhaven.dk. Havehistorisk Forening i Sorø. 2015. Hentet 4. juli 2019.
Eksterne henvisninger
- Arne og Anna-Lena Anderberg: Den virtuella floran, Naturhistoriska riksmuseet (svensk)
- Naturbasen - Billeder og udbredelse i Danmark af Ramsløg
Kilder
- Signe Frederiksen et al., Dansk flora, 2. udgave, Gyldendal 2012. ISBN 8702112191.