Protokol (diplomati)

I denne artikel skal vi dykke ned i Protokol (diplomati), et emne af stor relevans i dag. Protokol (diplomati) har været genstand for interesse og debat i lang tid, og dens betydning bliver ved med at stige på forskellige områder. Fra dens indflydelse på dagligdagen til dens indflydelse på faglige og akademiske områder, spiller Protokol (diplomati) en grundlæggende rolle i vores samfund. Igennem denne artikel vil vi udforske de forskellige aspekter og perspektiver af Protokol (diplomati), analysere dets udvikling over tid, dets implikationer i forskellige sammenhænge og de forskellige meninger, der eksisterer om det.

For alternative betydninger, se Protokol. (Se også artikler, som begynder med Protokol)

Protokol betegner inden for diplomatiet

  1. den enhed i et udenrigsministerium, som varetager forbindelsen til udenlandske diplomater i landet og bistår dem i praktiske spørgsmål, herunder i spørgsmål vedrørende Wienerkonventionen om diplomatiske forbindelser. Prokollen ledes af protokolchefen.
  2. den særlige diplomatiske etikette, der først og fremmest tilsigter ligebehandling af alle landes repræsentanter, uanset landets størrelse og betydning, og gensidighed. Protokollen fastlægger f.eks. den indbyrdes rækkefølge mellem de udenlandske diplomater, der baserer sig dels på deres rang (ambassadør, chargé d'affaires, ministerråd, ambassaderåd, 1. ambassadesekretær, ambassadesekretær, attaché), dels på hvem der længst har opholdt sig i modtagerlandet. Rækkefølgen har betydning for, hvorledes diplomaterne placeres ved officielle begivenheder, middage o.l.

Se også