Prinsessen på ærten

I denne artikel vil vi udforske Prinsessen på ærten fra forskellige perspektiver og dykke ned i dens betydning og relevans i dag. Prinsessen på ærten har været genstand for interesse og debat i lang tid, og er essentiel for at forstå dens indflydelse på forskellige aspekter af hverdagen. Igennem disse sider vil vi analysere de forskellige aspekter af Prinsessen på ærten og nøje undersøge dets implikationer i vores nuværende samfund. Fra dets oprindelse til dets udvikling over tid, vil vi dykke ned i en detaljeret analyse, der vil give os mulighed for bedre at forstå den rolle Prinsessen på ærten spiller i vores daglige liv.

For alternative betydninger, se Prinsessen på ærten (flertydig). (Se også artikler, som begynder med Prinsessen på ærten)
Prinsessen på ærten i Jesperhus.

Prinsessen på ærten (oprindeligt Prindsessen paa Ærten) er et eventyr af H.C. Andersen.

Eventyret blev første gang udgivet i H.C. Andersens første eventyrsamlingen hæftet Eventyr, fortalte for Børn udgivet den 18. maj 1835. Den er baseret på et folkeeventyr og bliver betragtet som et "litterært eventyr".[1] Om de tre eventyr i eventyrsamlingen der var baseret på folkeeventyr forklarede H.C. Andersen senere i samlingen Eventyr og Historier fra 1863: "De tre første Eventyr havde jeg i min Barndom hørt i Spindestuen og ved Humleplukningen".[1]

Prinsessen på ærten er ganske kort. Eventyrets hovedperson gennemgår ikke folkeeventyrs sædvanlige tre prøver, men blot en enkelt prøve.[1]

H.C. Andersens håndskrift til Prindsessen paa Ærten findes i Den Collinske Manuskriptsamling på Det Kongelige Bibliotek.[2]

Henvisninger

  1. ^ a b c Erik Koed Westergaard (8. maj 1985), Omkring H.C. Andersens første eventyr, Hans Reitzels Forlag, ISBN 87-412-3831-1, OL 2634244M, Wikidata Q122974640
  2. ^ Bruno Svindborg (1. september 2011), "HC Andersen-overleveringen til og i Det Kongelige Bibliotek", Magasin fra Det Kongelige Bibliotek, 24 (3): 12-20, doi:10.7146/MAG.V24I3.66708, Wikidata Q122981832