Povl Bang-Jensen

I denne artikel skal vi dykke ned i den fascinerende verden af ​​Povl Bang-Jensen. Fra dets oprindelse til dets relevans i dag har dette emne fanget både forskeres, akademikeres og entusiasters opmærksomhed. Gennem tiden har Povl Bang-Jensen spillet en afgørende rolle i forskellige aspekter af samfundet, fra kultur til økonomi. Gennem detaljeret analyse vil vi udforske de forskellige facetter af Povl Bang-Jensen, og afsløre dens virkning og relevans i den moderne verden.

Povl Bang-Jensen
Mindetavle over Povl Bang-Jensen i Budapest.
Personlig information
Født6. april 1909 Rediger på Wikidata
København, Danmark Rediger på Wikidata
Død25. november 1959 (50 år) Rediger på Wikidata
New York City, New York, USA Rediger på Wikidata
Uddannelse og virke
BeskæftigelseDiplomat Rediger på Wikidata
ArbejdsgiverForenede Nationer Rediger på Wikidata
Information med symbolet Billede af blyant hentes fra Wikidata. Kildehenvisninger foreligger sammesteds.

Povl Bang-Jensen, (født 6. april 1909 i København, død 26. november 1959 i New York) var diplomat i den danske udenrigstjeneste og senere embedsmand i FN.

Bang-Jensen blev jurist i 1934 og gjorde i årene 1939-1948 tjeneste ved det danske gesandtskab i Washington, hvor han var en nær medarbejder for gesandten, Henrik Kauffmann, og derfor deltager i dennes helt usædvanlige ledelse af gesandtskabet og forholdet til USA under den 2. verdenskrig.

Efter krigen var Bang-Jensen i 1948 involveret i den såkaldte anden påskekrise, idet han havde udarbejdet en sikkerhedspolitisk analyse, der specielt omhandlede den mulige trussel om en sovjetisk besættelse af Danmark eller en tvangsmæssig oprettelse af russiske militærbaser i Danmark. Dette skete på et tidspunkt, hvor kommunisterne netop havde overtaget magten i Tjekkoslovakiet, og hvor uroligheder i Finland gav frygt for en tilsvarende udvikling der. Kauffmann sendte Bang-Jensen til Danmark for at forelægge analysen for statsminister Hans Hedtoft, og Bang-Jensen tog efterfølgende på en foredragsturné i anti-kommunistiske kredse, hvor han fremlagde en noget mere dyster udlægning af rapporten.

Dette gav anledning til stærk kritik af Bang-Jensen, som måtte tage sin afsked.

I perioden 1949-1958 var han ansat som FN-embedsmand. I 1956 gjorde han tjeneste i New York i den særlige Ungarn-afdeling, hvor han i kølvandet på opstanden i Ungarn i 1956 afhørte omkring 80 ungarske flygtninge. Da FN's generalsekretær Dag Hammarskjöld forlangte at få overdraget listen over de afhørte, nægtede Bang-Jensen at udlevere den, angiveligt af frygt for at den skulle komme kommunistiske sikkerhedstjenester i hænde og derved udsætte de flygtedes familier for repressalier. I stedet brændte Bang-Jensen listen på taget af FN-bygningen. Dette medførte, at han blev afskediget fra sin stilling.

Povl Bang-Jensen er som følge af sin holdning i denne sag særdeles velkendt i Ungarn.

I 1959 blev Bang-Jensen fundet dræbt af skud på en bænk i Alley Pond Park i New York. Han havde en pistol liggende ved siden af sig og havde forinden været forsvundet i 3 dage. Det er aldrig blevet afklaret, om der var tale om mord eller selvmord.

Povl Bang-Jensen er begravet på Solbjerg Parkkirkegård.[1]

  • Mindetavle i Enying (en), Ungarn
    Mindetavle i Enying (en), Ungarn
  • Mindesten i Enying
    Mindesten i Enying

Litteratur

Referencer

  1. ^ "Povl Bang-Jensen". Gravsted.dk.