Ove Balthasar Bøggild
I denne artikel behandles emnet Ove Balthasar Bøggild fra et bredt og varieret perspektiv. Ove Balthasar Bøggild er et emne, der har vakt interesse og debat i forskellige samfundssfærer, hvilket har skabt modstridende meninger og divergerende holdninger. Gennem historien har Ove Balthasar Bøggild spillet en grundlæggende rolle i udviklingen af forskellige aspekter af dagligdagen, såvel som i udviklingen af kultur og identitet i forskellige samfund. Gennem en detaljeret og dybdegående analyse vil de mange kanter, der udgør kompleksiteten af Ove Balthasar Bøggild, blive udforsket, og undersøge dens indvirkning, implikationer og mulige fremtidige fremskrivninger.
| Ove Balthasar Bøggild | |
|---|---|
| Født | 16. maj 1872  Jetsmark Sogn, Danmark |
| Død | 13. november 1956 (84 år) København, Danmark |
| Gravsted | Garnisons Kirkegård |
| Uddannelse og virke | |
| Uddannelsessted | Københavns Universitet, Aalborg Katedralskole (til 1890) |
| Medlem af | Videnskabernes Selskab (fra 1919), Kungliga Fysiografiska Sällskapet i Lund |
| Beskæftigelse | Professor, mineralog, lærebogsforfatter |
| Arbejdsgiver | Den Polytekniske Læreanstalt (fra 1904), Danmarks Tekniske Universitet, Københavns Universitet, Geologisk Museum (fra 1896) |
| Information med symbolet hentes fra Wikidata. Kildehenvisninger foreligger sammesteds. | |
Ove Balthasar Bøggild (16. maj 1872 i Jetsmark ved Brønderslev – 13. november 1956 i København) var en dansk mineralog.
Bøggild blev student fra Aalborg Katedralskole 1890, studerede naturvidenskabelige fag, blev cand. mag. 1896 og knyttedes samme år som assistent til universitetets mineralogiske museum; 1904 ansattes han tillige som docent ved den polytekniske læreanstalt og udnævntes 1912 til professor mineralogiæ ved universitetet og direktør for Mineralogisk Museum, hvilket han var indtil 1942.
Bøggild har navnlig studeret grønlandske mineraler og har foretaget undersøgelser på Færøerne, i Grønland og på de dansk-vestindiske øer; desuden har han berejst dele af Europa og Canada. Af de talrige mineralogiske og krystallografiske arbejder, han offentliggjorde, kan navnlig fremhæves Mineralogia Groenlandica (København 1905), Krystallografi og Mineralogi samt Den vulkanske Aske i Moleret (1918).
Han var medlem af Kommissionen for Ledelsen af geologiske og geografiske Undersøgelser i Grønland fra 1913 og blev medlem af Det Kongelige Danske Videnskabernes Selskab 1919.
Kilder
| Denne artikel stammer hovedsagelig fra Salmonsens Konversationsleksikon 2. udgave (1915–1930). Du kan hjælpe Wikipedia ved at ajourføre sproget og indholdet af denne artikel. Hvis den oprindelige kildetekst er blevet erstattet af anden tekst – eller redigeret således at den er på nutidssprog og tillige wikificeret – fjern da venligst skabelonen og erstat den med et dybt link til Salmonsens Konversationsleksikon 2. udgave (1915–1930) som kilde, og indsæt ] i stedet for Salmonsens-skabelonen. |