Næsebjørn
I denne artikel vil vi udforske verden af Næsebjørn, et emne, der har fanget opmærksomheden hos både eksperter og entusiaster i de seneste år. Siden dets fremkomst har Næsebjørn skabt passionerede debatter og udløst en bølge af forskning og diskussioner inden for flere felter. Med en påvirkning, der spænder over flere aspekter af samfundet, har Næsebjørn sat et betydeligt præg på kultur, politik, videnskab og teknologi. Gennem disse sider vil vi analysere i detaljer de forskellige tilgange og perspektiver, der er blevet genereret omkring Næsebjørn, og udforske dens oprindelse, dens udvikling og dens indflydelse på nutidens verden.
 | Denne artikel behøver tilretning af sproget. Sproget i denne artikel er af lav kvalitet på grund af stavefejl, grammatikfejl, uklare formuleringer eller sin uencyklopædiske stil. (juni 2015) |
| Næsebjørn | |
|---|---|
 | |
| Bevaringsstatus | |
 Ikke truet (IUCN 3.1)[1] | |
| Videnskabelig klassifikation | |
| Rige | Animalia (Dyr) |
| Række | Chordata (Chordater) |
| Klasse | Mammalia (Pattedyr) |
| Orden | Carnivora (Rovdyr) |
| Familie | Procyonidae (Halvbjørne) |
| Slægt | Nasua (Næsebjørne) |
| Art | nasua |
| Videnskabeligt artsnavn | |
| Nasua nasua Linnaeus 1766 | |
| Hjælp til læsning af taksobokse | |
Næsebjørnen (Nasua Nasua) er en halvbjørn ligesom f.eks. vaskebjørne og kuataquiler.
Næsebjørnen lever i den sydvestlige del af USA og i Central- og Sydamerika, oftest i lavlandsregnskove, men findes også i skove og bjergterræn i grupper på op til 40 individer. Hannerne lever for sig selv undtagen i parringssæson (januar og februar). For at kontakte de andre individer i gruppen bruger næsebjørnen forskellige lyde. I tilfælde af fare vil de søge op i træerne, hvor de også sover.
Næsebjørnen vejer mellem 2,5 og 7 kg og har en kropslængde på 47-58 cm og en halelængde på 42-55 cm. Halen er ringmønstret. Pelsfarven varierer mellem røde og brune farver. Næsen er lang og blød, så den kan komme ned i huller og sprækker i søgen efter føde. Desuden har den lange kløer, så den også kan grave efter føden.
Dens føde består primært af insekter, edderkopper og små dyr, men den kan også finde på at spise frugt og svampe.
Hunnerne bliver kønsmodne, når de er cirka to år. Efter at være blevet parret med en han, søger hunnen væk fra gruppen. Hun føder alene i en rede, et træ eller en hule. Kuldet består normalt af to op til syv unger.
Referencer
- ^ Emmons, L.; Helgen, K. (2016). "Nasua nasua". IUCN's rødliste over truede arter. 2016: e.T41684A45216227. doi:10.2305/IUCN.UK.2016-1.RLTS.T41684A45216227.en. Hentet 5. februar 2025.
 |
Scholia har en emne-profil for Næsebjørn. |