I dagens verden er Nordfyenske Jernbane et emne af stor relevans og interesse for en bred vifte af mennesker. Hvad enten det skyldes dets indvirkning på samfundet, dets historiske relevans eller dets betydning i dag, er Nordfyenske Jernbane blevet et emne, der ikke efterlader nogen ligeglade. Fra dets oprindelse til dets indflydelse i dag har Nordfyenske Jernbane været genstand for dybdegående analyser af eksperter inden for forskellige discipliner, som søger at forstå dens natur og dens indvirkning på forskellige områder bedre. I denne artikel vil vi udforske nogle af de mest relevante facetter af Nordfyenske Jernbane og dens betydning i nutidens verden.
Nordfyenske Jernbane (NFJ) – eller Bogensebanen – var en dansk privatbane mellem Odense og Bogense via Otterup 1882-1966.
Banen havde hjemmel i Lov af 18. marts 1881. Koncession blev givet med den betingelse, at banen skulle være etableret inden 1. juli 1883. Koncessionen blev udstedt til et midlertidigt udvalg, som efter cirka 3 måneder overdrog den til Det Nordfynske Jernbaneselskab.
De fleste stationer havde rejsestald, hvor folk fra oplandet kunne henstille deres vogne og heste. Indtil udgangen af 1889 havde de 5 stationer Beldringe, Otterup, Kappendrup, Skamby og Jullerup også bevilling til krohold.
Banen havde oprindeligt hovedkontor i Odense, men det flyttede til Bogense i 1910, da N.P. Thage blev driftsbestyrer. I 1962 flyttede hovedkontoret tilbage til Odense, da NFJ gik i driftsfællesskab med Nordvestfyenske Jernbane og Odense-Kerteminde-Martofte Jernbane.
Under Besættelsen fik tyskerne i 1943 anlagt et 2,5 km langt sidespor fra Lumby trinbræt til Flyvestation Beldringe. Flyvestationen stillede store krav til transport af materialer og bevirkede, at NFJ var den danske privatbane, der blev ramt af flest sabotager (191). Efter krigen blev sporet taget op, og de ret svære skinner på 33,4 kg/m blev brugt til udskiftning af sporet mellem Snapind og Søhus. Sporet var også meget slidt helt til Beldringe, men da Kolding Sydbaner blev nedlagt i 1948, skaffede man herfra 20 km spor med 22,45 kg/m, og det rakte så man kunne udskifte skinnerne helt til Uggerslev.
I 1956-57 blev der i km 3,6 mellem Snapind og Næsby anlagt et 1 km langt sidespor mod øst til Haustrups Fabrikker, der fremstillede blikvarer, bl.a. konservesdåser. Der kunne være op til 20 godsvogne om dagen, så fabrikkerne blev en endnu vigtigere kunde end sukkerroeavlerne havde været. Efter nedlæggelsen af banen blev sporet i 1972 forlænget, så det fik forbindelse med Odense havnebane i stedet.
Stationsbygningerne blev tegnet af N.P.C. Holsøe. I Næsby og Otterup er de revet ned.
10 km af banens tracé er bevaret og tilgængeligt – inkl. roebanen i Otterup, der er bevaret som Kærlighedsstien. 4 km af tracéet er blevet til Søhusstien mellem Odense centrum og Søhus.