I dagens artikel vil vi udforske den fascinerende verden af Niels Bjerrum. Fra dets oprindelse til dets udvikling i dag har dette emne fanget opmærksomheden hos mennesker i alle aldre og baggrunde. Med en rig og mangfoldig historie har Niels Bjerrum sat et uudsletteligt præg på samfundet, påvirket hele generationer og spillet en afgørende rolle i utallige aspekter af det moderne liv. Gennem denne artikel vil vi søge at dykke dybere ned i de forskellige aspekter, der gør Niels Bjerrum til et så relevant og spændende emne, i håbet om at opdage nye perspektiver og viden, der beriger vores forståelse af dette fænomen.
Niels Janniksen Bjerrum | |
---|---|
Født | 11. marts 1879 København |
Død | 30. september 1958 (79 år) Valby |
Nationalitet | Dansk |
Far | Jannik Bjerrum ![]() |
Barn | Jannik Bjerrum ![]() |
Uddannelse og virke | |
Uddannelsessted | Københavns Universitet |
Akademisk vejleder | Sophus Mads Jørgensen |
Medlem af | Videnskabernes Selskab, National Academy of Sciences (fra 1952), Kungliga Ingenjörsvetenskapsakademien ![]() |
Beskæftigelse | Universitetsunderviser, kemiker ![]() |
Forskningsområde | Uorganisk kemi |
Arbejdsgiver | Københavns Universitet ![]() |
Arbejdssted | Københavns Universitet Landbohøjskolen |
Kendte værker | Bjerrumdiagram, Bjerrum-længde ![]() |
Information med symbolet ![]() |
Niels Janniksen Bjerrum (født 11. marts 1879 i København, død 30. september 1958 i Valby) var en dansk kemiker.[1][2][3]
Bjerrum blev student fra Metropolitanskolen 1897 og blev uddannet på Københavns Universitet fra 1897 til 1902. Han fik sin doktorgrad i 1908. Han udførte studier af koordinationskemi under Sophus Mads Jørgensen.
I 1912 blev han docent ved Københavns Universitet, og i 1914 blev han professor på Landbohøjskolen i København, hvor han efterfulgte Odin Tidemand Christensen. Han blev på denne post indtil han blev pensioneret i 1949. Fra 1939 til 1946 var han også direktør på Landbohøjskolen.
Bjerrumdiagrammer[4] og bjerrum-længde[5] er opkaldt efter Niels Bjerrum.
Niels Bjerrum blev nomineret til Nobelprisen i kemi tre gange: i 1927 af Fritz Weigert, i 1931 af Arnold Eucken og i 1956 af Hermann Irving Schlesinger og Walter Hieber.[6] I 1954 blev han udnævnt til æresdoktor på Danmarks Tekniske Universitet.[7]
Han er begravet på Solbjerg Parkkirkegård.
Niels Bjerrum er søn af oftalmologen Jannik Petersen Bjerrum[1] (1851–1920) og Anna K. L. Johansen (1856–1941). Han var gift med Ellen Emilie Dreyer. I 1909 fik de sønnen Jannik Bjerrum, der også blev kemiker og professor på Københavns Universitet.[1] Han døde i 1992 og fik sønnererne Niels Bjerrum (født 1940) og Morten Jannik Bjerrum, der ligeledes kemikere og professorer i henholdsvis uorganisk- og materialkemi på Institut for Kemi på DTU[8] og biouorganisk kemi på Kemisk Institut på Københavns Universitet.[9]
Medlem eller æresmedlem af talrige udenlandske akademier og videnskabelige selskaber
Bjerrum Medaljen, der er en videnskabspris etableret i 1959, som uddeles til danske kemikere, er opkaldt efter ham.[10]
Spire Denne naturvidenskabelige biografi er en spire som bør udbygges. Du er velkommen til at hjælpe Wikipedia ved at udvide den. |