Neue Sachlichkeit
I den nuværende sammenhæng er Neue Sachlichkeit blevet et relevant emne af stor interesse for et bredt spektrum af offentligheden. Uanset om det skyldes dets indflydelse på samfundet, dets historiske relevans eller dets indflydelse på det professionelle felt, har Neue Sachlichkeit fanget opmærksomheden hos mennesker i forskellige aldre, kulturer og professioner. I denne artikel vil vi gå i dybden med de forskellige aspekter relateret til Neue Sachlichkeit, fra dens oprindelse til dens position i dag. Vi vil analysere dens betydning, dens implikationer og hvordan den har formet eller vil fortsætte med at forme verden omkring os. Uanset din tidligere viden om Neue Sachlichkeit, vil denne artikel give dig værdifuld information og invitere dig til at reflektere over dens relevans i dit liv.
Neue Sachlichkeit (Ny saglighed) er betegnelsen på en modernistisk stilretning inden for maleri, litteratur, fotografi, filmkunst, arkitektur og musik som var særlig fremherskende i Tyskland i 1920'erne. Neue Sachlichkeit ophørte efter 1933 da den tyske Weimarrepublik blev efterfulgt af nazisterne.
Begrebet Neue Sachlichkeit blev skabt af den tyske kunstkritiker Gustav Friedrich Hartlaub i 1923 for at beskrive billedstilen hos Max Beckmann, Otto Dix og George Grosz. Deres formudtryk blev set som en reaktion mod den traditionelle ekspressionisme og delvis impressionismen. Neue Sachlichkeit ville blandt andet knytte malerkunsten til virkeligheden ved en skarp observation af genstandene, en tydelig tegnemåde og streng komposition. Retningen krævede også politisk engagement, og motiverne var ofte karikerede og satiriske. I andre kunstarter, for eksempel inden for dramatikken, blev der brugt dokumentarisk materiale.
Retningen blev anset som Entartete Kunst af de tyske nazister.
