I denne artikel vil vi udforske Nathejre i dybden, som er et yderst relevant emne i dag. Nathejre er et begreb, der har vakt stor interesse på forskellige områder, fra videnskab til politik, gennem kultur og samfund generelt. Gennem de næste linjer vil vi analysere de forskellige facetter af Nathejre, dets betydning i den moderne verden og nogle af de kontroverser, der kredser om det. Denne artikel har til formål at kaste lys over Nathejre og tilbyde et overblik, der gør det muligt for læseren bedre at forstå dets omfang og implikationer. Uden tvivl er Nathejre et emne, der ikke efterlader nogen ligeglade, og som fortjener at blive studeret i detaljer.
Nathejre | |
---|---|
![]() Nathejre | |
Videnskabelig klassifikation | |
Rige | Animalia |
Klasse | Aves |
Orden | Pelecaniformes |
Familie | Ardeidae |
Slægt | Nycticorax |
Art | N. nycticorax |
Videnskabeligt artsnavn | |
Nycticorax nycticorax (Linnaeus, 1758) | |
Hjælp til læsning af taksobokse |
Nathejren (Nycticorax nycticorax) er en lille hejre, der er udbredt over store dele af verden. Foruden Europa findes den i dele af Asien og Afrika samt i Nord-, Mellem- og Sydamerika. Fuglen er især aktiv ved skumring og daggry, deraf navnet. Om dagen sover den flokvis i træer.
Nathejren er 61 cm lang og vejer 550 g. Halsen er kort. Som voksen er den gråhvid med sortblå ryg og isse. Næbbet er sort og benene gule. I yngletiden har nathejren lange hvide nakkefjer.
Ungfuglene er mørkebrune med lyse pletter på ryg og vingedækfjer, undersiden er hvidlig med mørke striber.
Dens føde består af småfisk, padder, haletudser, vandinsekter, igler og småpattedyr.
Nathejren optræder i Inger Christensens digt "Juninatten" i digtsamlingen Alfabet.