I dagens artikel skal vi tale om Monumentalkunst, et emne der har været genstand for debat og undersøgelse i mange år. Siden dens fremkomst har Monumentalkunst skabt interesse i forskellige fællesskaber og har været genstand for diskussion på forskellige områder. I denne artikel vil vi analysere de mest relevante aspekter af Monumentalkunst, udforske dens oprindelse, dens implikationer og dens indvirkning på det nuværende samfund. Derudover vil vi behandle de forskellige perspektiver, der eksisterer omkring Monumentalkunst, samt mulige løsninger eller tilgange til at løse de udfordringer, det udgør. Vi håber, at denne artikel vil være interessant for dem, der søger at forstå Monumentalkunst bedre, og at den kan tjene som udgangspunkt for fremtidige refleksioner og diskussioner om dette emne.
Monumentalkunst er storstilet kunst, der er designet med den hensigt at sætte en iøjnefaldende et mærke. Monumentalkunst findes for det meste i det offentlige rum, som mindesmærker, bygninger og vægmalerier. Monumentalmaleri er maleri af monumental art, i den store stil; specielt om store vægmalerier i modsætning til staffelimaleri.
I Norge var der en periode der var præget af monumentalmaleriet, som kaldes Freskoepoken, der gik fra 1918 til slutningen af 1950'erne. En af de ledende skikkelser var Axel Revold. I Danmark har vi også en tradition, den ser måske bare ikke så sammenhængende ud, fordi vi kategoriserer kunstværkerne som eksempelvis kalkmalerier, udsmykninger, gavlmalerier, reklamer og gadekunst.
De ældste danske eksempler på monumentalkunst er kalkmalerierne i kirker. Af udvendige udsmykninger i den store skala er der Jørgen Sonnes frise på Thorvaldsens Museum. Fra nyere tid er der Poul Gernes udvendige udsmykning af Palads Biografen fra 1989. Dertil kommer gavlmalerier som Hans Scherfigs mælkereklame fra 1962.
Spire Denne artikel om kunst er en spire som bør udbygges. Du er velkommen til at hjælpe Wikipedia ved at udvide den. |