Poul Gernes
I dag er Poul Gernes et emne, der vækker stor interesse i samfundet. Uanset om det skyldes dets historiske relevans, relevans i menneskers liv eller indflydelse på verden, har Poul Gernes fanget opmærksomheden hos et stort antal mennesker. Fra sin oprindelse til sin indflydelse på forskellige områder har Poul Gernes genereret debatter, modstridende meninger og endeløs forskning. I denne artikel vil vi udforske forskellige aspekter relateret til Poul Gernes og analysere dens betydning, virkning og relevans i dag. Derudover vil vi undersøge, hvordan Poul Gernes har påvirket samfundet, og hvordan det fortsat er et emne af interesse for mange.
| Poul Gernes | |
|---|---|
| Født | 19. marts 1925  København, Danmark |
| Død | 22. marts 1996 (71 år) Ängelholm, Sverige |
| Gravsted | Tåssjö Kirke |
| Ægtefælle | Aase Seidler Gernes (fra 1948) |
| Barn | Ulrikka Gernes |
| Uddannelse og virke | |
| Beskæftigelse | Kunstmaler, billedhugger, universitetsunderviser, grafiker, filminstruktør, filmmanuskriptforfatter |
| Deltog i | Documenta 12 |
| Arbejdsgiver | Eks-skolen (1961-1969), Det Kongelige Danske Kunstakademi (1985-1991) |
| Bevægelse | Popkunst |
| Nomineringer og priser | |
| Udmærkelser | Eckersberg Medaillen (1978) |
| Information med symbolet hentes fra Wikidata. Kildehenvisninger foreligger sammesteds. | |
Poul Gernes (født 19. marts 1925 på Frederiksberg, død 22. marts 1996) var en dansk kunstmaler, grafiker og billedhugger, som var født og opvokset på Frederiksberg i København. Han var gift med tekstilkunstneren Aase Seidler Gernes. De havde fire børn, heriblandt digteren Ulrikka Gernes.
I 1943 kom han i lære som litograf, og i 1949 debuterede han på Kunstnernes Efterårsudstilling. Poul Gernes arbejdede gennem 1950'erne bl.a. med prototyper til møbler og lamper. Omkring 1960 genoptog han maleriet og udstillede separat i Galleri Hybler i København. I 1961 modtog han et legat fra Thorvaldsen-Eckersbergfondet, og han startede sammen med kunsthistorikeren Troels Andersen den eksperimenterende kunstskole Eks-skolen.
I 1965 bosatte Poul Gernes sig i Ekeröd i Skåne og modtog et arbejdslegat fra Statens Kunstfond.
Poul Gernes døde i 1996, 71 år gammel.
Efter Gernes død er det kommet frem, at Aase Seidler Gernes har været behjælpelig med design og farvevalg. Dette skriver Mikkel Bogh i forordet til bogen "Aase Seidler Gernes".[1][2][3]
Større arbejder
I 1968 fik Poul Gernes til opgave at udsmykke Københavns Amts Sygehus i Herlev, som var under opførelse og blev indviet i 1976.
I 1977 påbegyndte han udsmykningen af Carlsberg Bryggeriernes Tappehal.
I 1988 blev hans kendte udsmykning af Palads-biografen til.
Filmografi
- Normannerne, (1976), Manuskript, Instruktion
Eksterne henvisninger
- www.gernes.dk – Klara Karolines Fond
- Poul Gernes på Kunstindeks Danmark/Weilbachs Kunstnerleksikon
- Poul Gernes på Internet Movie Database (engelsk)
- Poul Gernes på Filmdatabasen
- Poul Gernes på danskefilm.dk
- Poul Gernes på danskfilmogtv.dk
- Poul Gernes på The Movie Database (engelsk)
Referencer
- ^ Emil Bergløv (26. juli 2017). "Poul Gernes havde det hele fra Aase: En af de mest centrale - og hemmelige - skikkelser i dansk kunst fylder 90 år - politiken.dk". Politiken. Hentet 6. september 2017.
- ^ "Aase Seidler Gernes Kvinden bag manden". Hentet 8. september 2017.
- ^ Bogh, Mikkel (2015). Aase Seidler Gernes. s. 7, 8. ISBN 978 87 998080 0 7.
 | Spire Denne kunstnerbiografi er en spire som bør udbygges. Du er velkommen til at hjælpe Wikipedia ved at udvide den. |  |