I dagens artikel skal vi dykke ned i den fascinerende verden af Mikkel Brodersen, et emne, der har fanget opmærksomheden hos både eksperter og fans. Siden dets fremkomst har Mikkel Brodersen vist sin indflydelse på forskellige aspekter af samfundet, videnskaben, kulturen og historien. Gennem årene har det været genstand for debat, undersøgelser og forskning, og dets indflydelse har fortsat udviklet sig over tid. I denne dybdegående udforskning af Mikkel Brodersen vil vi undersøge dens oprindelse, dens relevans i nutidens verden og de forskellige perspektiver, der eksisterer omkring dette emne. Forbered dig på at fordybe dig i en rejse, der lover at overraske, begejstre og opdrage, når vi sammen opdager det spændende univers i Mikkel Brodersen.
Mikkel Brodersen | |
---|---|
Medlem af Folketinget | |
Embedsperiode 4. august 1852 – 27. maj 1853 | |
Foregående | C.F. Gram |
Efterfulgt af | N.A. Hansen |
Valgkreds | Bredebrokredsen |
Personlige detaljer | |
Født | 13. januar 1823 |
Død | 28. februar 1898 (75 år) |
Informationen kan være hentet fra Wikidata. |
Mikkel Brodersen (født 13. januar 1823 i Ballum nord for Tønder, død 28. februar 1898 sammesteds) var en dansk gårdmand og politiker.[1]
Brodersen var søn af gårdejer og tidligere kaptajn Anders Brodersen. Han var elev på Rødding Højskole og senere bestyrer af sin mors gård i fødebyen Ballum. Han overtog gården i 1852 og havde den indtil 1882 hvor den overgik til hans søn.[1]
Brodersen var medlem af Folketinget valgt i Ribe Amts 5. valgkreds (Bredebrokredsen) 1852-maj 1853. Ved folketingsvalget i 1852 vandt han med kun 40 stemmer mod 31 stemmer til møller Niels Andersen Hansen. Han blev genvalgt ved folketingsvalget 26. februar 1853 med 234 stemmer, og genopstillede ikke ved valget 27. maj 1852.[1]