Agnus Dei
I denne artikel vil vi udforske emnet Agnus Dei i detaljer og analysere dets forskellige aspekter, påvirkninger og perspektiver. Agnus Dei har været genstand for interesse og kontroverser i nyere tid, og dets relevans vokser fortsat på forskellige områder. Igennem disse sider vil vi dykke ned i dens historie, udvikling og konsekvenser, såvel som de meninger og debatter, den har udløst. Fra en multidisciplinær tilgang vil vi angribe Agnus Dei fra forskellige perspektiver og forsøge at belyse dets implikationer og betydninger. Kort sagt har denne artikel til formål at tilbyde en bred og stringent vision af Agnus Dei med det formål at berige viden og debat omkring dette emne.
Agnus Dei eller Guds lam er en symbolsk figur brugt i kunst og blandt andet i våbenskjold og segl.
Sædvanligvis bliver figuren afbildet som et lam med et kors eller en fane. Lammet står og holder korset eller fanen i det ene, bøjede forben, sådan, at korset/fanen går på skrå over lammets ryg. Hvis lammet holder en fane, er flagmotivet normalt et kors. Nogle gange er lammet gengivet med en cirkelrund glorie om hovedet.
Man finder som regel Guds lam i våbenskjold helt fra middelalderen, men i Norge særlig i 1600 og 1700-tallet. Et Guds lam med korsflag indgik som våben for Gotland blandt felterne i de dansk-norske unionskongers våben. I byseglet for Visby er der et Guds lam fra ca, 1280.
I norske person- og slægtsvåben findes Guds lam, bl.a. i skjoldet for slægten Faye, som er brugt fra sidste del af 1700-tallet, og i hjelmtegnet til slægten Lammers. En variant er en buk med korsflag i skjoldet for slægten Kallevig (fra og med Salve J. K. død 1794).
Litteratur
- Cappelen, Hans: Norske slektsvåpen (2.opplag), Oslo 1976
 |
Wikimedia Commons har medier relateret til: |