Mechtilde af Holsten
Velkommen til artiklen om Mechtilde af Holsten, hvor vi vil udforske dette interessante emne/person/dato i dybden. Vi vil lære om dets oprindelse, dets relevans i nutidens samfund og de forskellige aspekter, der gør det så spændende. Igennem denne artikel vil vi dykke ned i dens historie, dens implikationer og dens indvirkning på forskellige områder. Fra dens indflydelse på populærkulturen til dens betydning i dagligdagen repræsenterer Mechtilde af Holsten et fascinerende emne, der fortjener at blive udforsket i detaljer. Gør dig klar til at opdage alle de fascinerende aspekter af Mechtilde af Holsten i denne omfattende analyse!
| Mechtilde af Holsten | |
|---|---|
 Enkedronning Mechtilde af Holsten på det skadede gravmonument i Varnhem. | |
| Personlig information | |
| Født | Grevskabet Holsten  |
| Død | 1288 Kiel, Slesvig-Holsten, Tyskland |
| Gravsted | Varnhems Kloster |
| Far | Adolf 4. af Holsten |
| Mor | Helvig af Lippe |
| Søskende | Gerhard 1. af Holsten, Johan 1. af Holsten |
| Ægtefæller | Abel af Danmark (1237/1237-1252), Birger Jarl (1261/1261-1266) |
| Børn | Abel Abelsøn, Erik 1. af Slesvig, Valdemar 3. af Slesvig, Sophie Abelsdatter af Danmark |
| Uddannelse og virke | |
| Beskæftigelse | Gemalinde |
| Arbejdssted | Danmark |
| Information med symbolet hentes fra Wikidata. Kildehenvisninger foreligger sammesteds. | |
Mechtilde af Holsten (født ca. 1220, død 1288) var en dansk dronning.
Liv og gerning
Mechtilde var datter af grev Adolf 4. af Holsten og blev i 1237 gift med Valdemar Sejrs søn Abel, der var hertug i Sønderjylland.[1] Herved knyttedes Abel nøje til den holstenske greveslægt og blev formynder for sine unge svogre, da grev Adolf gik i kloster. Da Abel blev konge, kronedes Mechtilde sammen med ham den 1. november 1250, men da Christoffer efter Abels død overtog kronen, måtte hun forlade Danmark og udholde en hård kamp for at bevare hertugdømmet i Sønderjylland for sin slægt. Under denne kamp sluttede hun sig til kongens værste fjende Jakob Erlandsen.
Den 12. maj 1260 pantsatte Mechtilde sammen med sine sønner Erik og Abel Abelsen landet mellem Ejderen og Slien (Stapelholm, Fræslet, Svansen og Krongodset Jernved) til sine brødre, Johan 1. af Holsten og Gerhard 1. af Holsten[2][3] samt yderligere fæstningen Rendsborg, som hun havde modtaget som medgift[4], og hendes virksomhed dannede i det hele grundlaget for Holstens stadig voksende indflydelse i Sønderjylland, hvorfor hun også var forhadt af danskerne, som Rydårbogen bevidner. Et led i Mechtildes politiske bestræbelser var også hendes giftermål med Sveriges rigsstyrer Birger Jarl i 1261. Efter dennes død 1266 levede Mechtilde i Holsten.
Børn
- Valdemar 3. Abelsøn –1257; hertug i Sønderjylland
- Erik 1. ca. 1241–1272; hertug i Sønderjylland
- Sofia Abelsdatter af Danmark ca. 1240–1284
- Abel Abelssøn 1252–1279
Noter
- ^ Albrectsen, s. 24
- ^ Albrectsen, s. 45, 217
- ^ Diplomatarium Danicum. Række 2, Bind 1: 1250–1265. Munksgaard, København 1938, Nr. 316.
- ^ Horst Windmann: Schleswig als Territorium. Grundzüge der Verfassungsentwicklung im Herzogtum Schleswig von den Anfängen bis zum Aussterben des Abelschen Hauses 1375 (= Quellen und Forschungen zur Geschichte Schleswig-Holsteins. Bd. 30, ISSN 0173-0940). Wachholtz, Neumünster 1954, S. 172 (Zugleich: Kiel, Universität, Dissertation, 1952).
Litteratur
- Esben Albrectsen: Herredømmet over Sønderjylland 1375-1404; København 1981; ISBN 87-87462-18-4
Eksterne henvisninger
- Jørgen Olrik: "Mechtilde" i Salmonsens Konversationsleksikon, 2. udgave, bind XVI; s. 821
- Kr. Erslev: "Mechtilde" i Dansk Biografisk Leksikon, Bind XI (1897), s. 205-206
| Foregående: | Dronning af Danmark | Efterfølgende: |
| Jutta af Sachsen | Margrete Sambiria |