Karat (masseenhed)
Nu om dage er Karat (masseenhed) et emne, der har fået særlig relevans i samfundet. I årevis har det skabt stor interesse inden for forskellige områder, fra politik til teknologi, herunder kultur og videnskab. Karat (masseenhed) har dybt påvirket folks liv, deres tro og deres handlinger. I denne artikel vil vi i detaljer undersøge forskellige aspekter relateret til Karat (masseenhed) og dens indflydelse på vores nuværende situation. Fra dets oprindelse til dets mulige fremtidige konsekvenser er Karat (masseenhed) et emne, der ikke efterlader nogen ligeglade, og som fortjener at blive analyseret i dybden.
For alternative betydninger, se Karat. (Se også artikler, som begynder med Karat)
Carat (ikke at forveksle med karat, der definerer renheden af ædelmetaller) benyttes som enhed til at måle massen af ædelstene. Oprindeligt anvendtes johannesbrødkerner som vægtlodder, da de var relativt ensartede. En carat var vægten af én johannesbrødkerne. Senere havde forskellige lande indført hver deres standardvægte for en carat. Som universel standard blev den metriske carat (1 karat = 200 mg) indført i 1913[1].
Inden for juvelerbranchen bliver ædelstenene kvalitetsgradueret og vurderet efter deres forskellige egenskaber. Man værdisætter den enkelte sten efter hvordan den scorer i 4C-kategorierne – carat, clarity, colour, cut (carat, klarhed, farve, slibning).
Kilde
- ^ Illustreret Videnskab 1/2001 side 13