Markrødtop
I dagens artikel skal vi dykke ned i emnet Markrødtop, et emne der har vakt stor interesse de seneste år. Markrødtop er et studieområde, der har fanget opmærksomhed hos både akademikere, eksperter og entusiaster og har skabt debat og forskning inden for forskellige områder. Fra dets indflydelse på samfundet til dets implikationer i hverdagen har Markrødtop vist sig at være et relevant og konstant udviklende emne. I denne artikel vil vi udforske forskellige aspekter og perspektiver af Markrødtop, for at kaste lys over dette fascinerende emne og give et mere komplet billede af dets betydning i dagens verden.
| Markrødtop | |
|---|---|
 | |
| Videnskabelig klassifikation | |
| Rige | Plantae (Planter) |
| Division | Magnoliophyta (Dækfrøede planter) |
| Klasse | Magnoliopsida (Tokimbladede) |
| Orden | Lamiales (Læbeblomst-ordenen) |
| Familie | Orobanchaceae (Gyvelkvæler-familien) |
| Slægt | Odontites (Rødtop) |
| Art | O. vernus |
| Videnskabeligt artsnavn | |
| Odontites vernus (Bellardi) Dumort. | |
| Hjælp til læsning af taksobokse | |
Markrødtop (Odontites vernus), ofte skrevet mark-rødtop, er en enårig, halvsnyltende plante i gyvelkvæler-familien. Den 10-50 centimeter høje, grenede stængel er opret med modsatte, lancetformede, fjernt takkede blade og lange, tætblomstrede klaser af ensidigt vendte blomster. Kronen er blegrød og 2-læbet. Hele planten er ofte rødligt anløben, især mod toppen. Markrødtop er udbredt i Europa.
Tre underarter i Danmark
I Danmark er markrødtop almindelig og deles op i tre underarter, der dog er vanskelige at adskille:[1]
- Tidlig rødtop (subsp. vernus) har op til 4 (sjældnere 8) grenpar fra hovedstænglen (op til 2 bladpar mellem hver forgrening) og en griffel, der på fuldt udviklede blomster er længere end overlæben. Denne underart findes på dyrkede marker og blomstrer i juni og juli.
- Strandrødtop (subsp. littoralis) ligner tidlig rødtop, men griflen er kortere end blomstens overlæbe. Strandrødtop vokser på strandenge og blomstrer i juni og juli.[2] Strandrødtop er regnet som truet art på den danske rødliste.[3]
- Høstrødtop (subsp. serotinus) har 1-12 grenpar fra hovedstænglen og op til 8 bladpar mellem hver forgrening. Den vokser på strandenge, enge, dyrket jord og affaldspladser. Høstrødtop blomstrer i juli til september.
Kilder og eksterne henvisninger
- ^ Signe Frederiksen et al., Dansk flora, 2. udgave, Gyldendal 2012. ISBN 8702112191.
- ^
- ^ Strandrødtop på den danske rødliste på bios.au.dk hentet 29. juli 2021
- Arne og Anna-Lena Anderberg: Den virtuella floran, Naturhistoriska riksmuseet (svensk)
- M. Skytte Christiansen og Henning Anthon: Danmarks Vilde Planter, Branner og Korchs Forlag 1958.
 | Søsterprojekter med yderligere information: |
