Margit Sandemo

I den artikel, vi præsenterer i dag, ønsker vi at behandle emnet Margit Sandemo fra et bredt og varieret perspektiv. Margit Sandemo er et emne, der har skabt stor interesse og debat gennem årene, dækker forskellige aspekter og udløser flere refleksioner. I denne forstand foreslår vi at analysere i dybden de forskellige aspekter, som Margit Sandemo præsenterer, såvel som dets implikationer i dagens samfund. For at gøre dette vil vi undersøge forskellige tilgange og meninger fra eksperter om emnet for at tilbyde en komplet og sandfærdig vision af dette meget relevante emne. Gennem en udtømmende analyse tilstræber vi at give vores læsere en bred og opdateret vision af Margit Sandemo, med det formål at fremme kritisk og berigende refleksion.

Margit Sandemo
Foto: Bjarne Thune
Personlig information
Født23. april 1924 Rediger på Wikidata
Valdres,  Norge
Død1. september 2018 (94 år) Rediger på Wikidata
Skillinge, Sverige Rediger på Wikidata
ÆgtefælleAsbjørn Sandemo (1946–1999)
BørnHenrik, Tove og Bjørn
Uddannelse og virke
Professionforfatter
Information med symbolet Billede af blyant hentes fra Wikidata. Kildehenvisninger foreligger sammesteds.

Margit Sandemo (født 23. april 1924 i bebyggelsen Lena, kommunecentrum i Østre Toten kommune, Oppland fylke, død 1. september 2018[1]) var en norsk/svensk forfatter af populærlitteratur. Sandemo voksede op i Sverige og skrev på svensk. Hun flyttede tilbage til Norge i voksen alder. Hun debuterede i 1964 og skrev i alt 180 bøger (2013). Tilsammen er hendes bøger solgt i mere end 36 millioner eksemplarer.[2]. Alle hendes norske skønlitterære bøger er udgivet af Bladkompaniet.

Margit Sandemo var datter af forfatteren Anders Underdal, og hun hævdede, at han var en uægte søn af Bjørnstjerne Bjørnson.[3] Margit Sandemo giftede sig i 1946 med Asbjørn, og de var gift, indtil han døde i 1999.

Bibliografi

Serier

Sandemos mest kendte er romanserier:

Margit Sandemo

Romaner

Originaltitel

  1. «Barn av ensomheten» (1978)
  2. «Nattens tårer» (1978)
  3. «Fredløse hjerter» (1966)
  4. «Konkylien» (1979)
  5. «Den sorte engel» (1972)
  6. «Ridderens datter» (1980)
  7. «Piken med sølvhåret» (1971)
  8. «Farlig flukt» (1965)
  9. «Bergtatt» (1965)
  10. «Skogen har mange øyne» (1978)
  11. «De hvite steinene» (1970)
  12. «Skyggen av en mistanke» (1980)
  13. «Over alle grenser» (1967)
  14. «For meg fins ingen kjærlighet» (1982)
  15. «Elskede, hvem er du» (1974)
  16. «Dypt inne i skyggene» (1979)
  17. «Forhekset» (1970)
  18. «Tårnet i det fjerne» (1974)
  19. «Spøkelsesborgen» (1968)
  20. «Fabians brud» (1974)
  21. «Det vanskelige valget» (1982)
  22. «Brev til Ensom» (1965)
  23. «Under evige stjerner» (1965)
  24. «De forlatte barna» (1976)
  25. «Meldt savnet» (1975)
  26. «Kirken ved havet» (1982)
  27. «Hekser kan ikke gråte» (1975)
  28. «Ulven og månen» (1969)
  29. «Kongens brev» (1984)
  30. «De tre frierne» (1964)
  31. «Nøkkelen» (1977)
  32. «Kongekronen» (1976)
  33. «Jomfruen fra Tåkeskogen» (1976)
  34. «Sindre, min sønn» (1977)
  35. «Selv om jeg elsker deg» (1978)
  36. «Stjernetegnet» (1984)
  37. «Gullfuglen» (1979)
  38. «Lyset på heden» (1986)
  39. «Søk ikke for dypt» (1991)
  40. «I natten stillhet» (1998)
  41. «Ensom i verden» (1999)
  42. «Tessa» (1996)
  43. «Den mørke sannheten» (2001)
  44. «Legenden om den øde skogen» (1992)
  45. «Barnebruden» (1998)
  46. «Drømmen om en venn» (1996)
  47. «Yrsa - den glemte dronningen» (2008)
  48. «Spindelvev» (2009)

Referencer

  1. ^ Kramviken, Tarjei; Brekke, Anders (2. september 2018). "Forfatteren Margit Sandemo er død, 94 år gammel". NRK.no.
  2. ^ saxo.com
  3. ^ Faderskabsrelationen skal have eksisteret som et blandt flere lignende rygter knyttet til Bjørnsons påståede udenomsægteskabelige forhold, men blev fremsat som en påstand af Margit Sandemo 1. december 1984 i avisen Avisa Valdres og betegnet som «en længe bevaret familiehemmelighed», og hun gentog også senere påstanden. I bogen Bjørnsons kvinner og Margit Sandemos ‘familiehemmelighed’ (Genesis forlag, Oslo 1999) konkluderer forfatteren Audun Thorsen, blandt andet på baggrund af samtaler med Underdal, som han var en nær ven af, at påstanden må anses som modbevist.
ForfatterSpire
Denne norske forfatterbiografi er en spire som bør udbygges. Du er velkommen til at hjælpe Wikipedia ved at udvide den.
Biografi