Lygten
I den moderne verden er Lygten blevet et emne af stor relevans og interesse for et bredt spektrum af mennesker. Både på det professionelle og det personlige område har Lygten vist sig at være en afgørende faktor i samfundets kontinuerlige udvikling. Gennem historien har Lygten været genstand for debat, forskning og refleksion, hvilket har genereret flere perspektiver og tilgange, der har beriget forståelsen og påskønnelsen af dette fænomen. I denne artikel vil vi udforske de forskellige facetter af Lygten, analysere dens indvirkning i forskellige sammenhænge og tilbyde en omfattende vision, der inviterer til refleksion og dialog.
Lygten er en gade i Københavns nordvestkvarter, der forbinder Nørrebrogade/Frederikssundsvej med Tagensvej.
Gaden er er opkaldt efter Lygteåen, der løb fra Lersøen, der hvor Lersøparken ligger i dag, til Søerne. I århundreder dannede åen grænseskellet mellem København og Brønshøj Sognekommune.[1] I dag løber åen i rør under gaden.
Indtil 1873 hed det stykke af Nørrebrogade, der løber fra Jagtvej til Nørrebro Station, Lygtevej.[2] For enden af Lygtevej lå den populære Lygtekro, der siden 1700-tallet havde betjent de vejfarende til og fra hovedstaden. Kroen blev revet ned i 1904, og på stedet opførtes i 1920'erne den nuværende stationsbygning.
Gaden rummer i dag Nørrebro Bycenter samt Lygten Station, der var var endestation for København-Slangerup Banen fra 1906 til 1976. Stationen er i dag kulturcenter, hvor der blandt andet arrangeres filmfremvisninger, koncerter og andre kulturelle arrangementer.
I gaden ligger også de tidligere bygninger for mejeriet Enigheden.
Referencer
- ^ Storbyens Stednavne af Bent Jørgensen. Gyldendal, 1999. S. 186. ISBN 87-00-35610-7
- ^ Storbyens Stednavne af Bent Jørgensen. Gyldendal, 1999. S. 214. ISBN 87-00-35610-7
