I dag er Ludvig Schrøder et relevant emne, der har fanget opmærksomheden hos mange mennesker rundt om i verden. Hvad enten det skyldes dets indvirkning på samfundet, dets relevans i den økonomiske sfære eller dets implikationer i hverdagen, har Ludvig Schrøder vist sig at være et emne, der er værd at analysere og reflektere over. Som tiden skrider frem, fortsætter Ludvig Schrøder med at skabe debat og kontroverser, hvilket får os til at udforske dens mange facetter og dykke dybere ned i dens betydning og konsekvenser. I denne artikel skal vi se nærmere på Ludvig Schrøder og forstå dens betydning i nutidens verden.
Ludvig Schrøder | |
---|---|
![]() | |
Personlig information | |
Født | 19. januar 1836 ![]() Christianssæde, Danmark ![]() |
Død | 8. februar 1908 (72 år) ![]() Askov, Danmark ![]() |
Gravsted | Askov Kirkegård ![]() |
Søskende | Johannes E. Schrøder ![]() |
Ægtefælle | Charlotte Schrøder (1862-1904) ![]() |
Børn | Frederik Schrøder, Ingeborg Appel ![]() |
Uddannelse og virke | |
Beskæftigelse | Teolog ![]() |
Nomineringer og priser | |
Udmærkelser | Titulær professor (1906), Ridder af Dannebrog (1892) ![]() |
Information med symbolet ![]() |
Ludvig Peter Schrøder (født 19. januar 1836 på Christianssæde, Maribo, død 8. februar 1908 i Askov) var i 1862-1864 forstander for Rødding Højskole. Efter tabet af Sønderjylland i krigen 1864 blev han forstander for Askov Højskole, hvor han virkede en menneskealder.[1]
Han var bror til Johannes E. Schrøder og far til Ingeborg Appel og Frederik Schrøder.
1892 blev han Ridder af Dannebrog og 1906 titulær professor.
Ludvig Schrøder er begravet ved Askov Kirke.[2]
Spire Denne biografi om en dansker er en spire som bør udbygges. Du er velkommen til at hjælpe Wikipedia ved at udvide den. |