I dag er Christianssæde et emne, der vækker stor interesse og debat i samfundet. Det er blevet et referencepunkt i dag, der genererer modstridende meninger og dybe refleksioner over dets indvirkning. Christianssæde er kommet til at indtage en relevant plads på den offentlige dagsorden, ikke kun på grund af dens relevans på forskellige områder, men også på grund af den indflydelse, den har på menneskers liv. Det er et emne, der ikke efterlader nogen ligeglade, og som fortsat er anledning til analyse og diskussion i forskellige sammenhænge.
Christianssæde | |
---|---|
![]() Christianssæde i 2008 | |
![]() Christianssæde i 1876 Maleri af Ferdinand Richardt | |
Først nævnt/oprettet | 1397 som Tostorp |
Opførelse påbegyndt | 1690 |
Opførelse afsluttet | 1740 |
Bygherre | Jens Juel Regitze Sophie Vind |
Region | Region Sjælland |
Kommune | Lolland Kommune |
Herred | Fuglse Herred |
Sogn | Skørringe Sogn |
Areal | 1144 hektar |
Adresse | Kristianssæde 3, 4930 Maribo |
Websted | www.christianssaede.dk |
Oversigtskort | |
Information med symbolet ![]() | |
Christianssæde er en gammel herregård, som ligger i Skørringe Sogn nær Maribo på Lolland. Den var sæde for grevskabet Christianssæde (oprindelig kaldt Grevskabet Christiansborg) i Reventlow-slægtens besiddelse. Siden har herregården bl.a. tjent som børnehjem. I dag er den atter i privat eje. Den årlige lollandske Whitsun Festival finder sted i Christianssædes park.
Gården nævnes første gang i 1397 og hed oprindeligt Tostorp eller Taastrup.[1] Hovedbygningen er opført i 1690 af Jens baron Juel (1631-1700) og dennes hustru Regitze Sophie f. Vind (1660-1692).[1] I overensstemmelse med tidens arkitektur blev bygningen opført i nederlandsk barok.[1] Over hoveddøren hænger et våbenskjold af sandsten til minde om bygherreparret Juel-Vind.
I 1729 købte Christian Ditlev Reventlow (1671-1738) herregården, og i kraft af sine store jordbesiddelser og tætte relation til den jævnaldrende Frederik IV (1671-1730) oprettede han grevskabet Christiansborg med hovedsæde vest for Maribo.[1] Men allerede i 1741 skiftede grevskabet og herregården navn til Christianssæde.
Indtil 1870 stod Baggesens Eg på herregårdens jorde. Digteren Jens Baggesen havde beskrevet træet i 1787 i digtet "Landforvanlingen".
Slægten Reventlow besad Christianssæde i mere end 200 år, men efter lensafløsningens realitet i 1919 blev driften af grevskabet besværliggjort, og efter Christian Einar Ferdinand Ludvig Eduard greve Reventlows (1864-1929) død, måtte hustruen Lucie-Marie Ludovika Anastasia Adelheid Karole Hedwig von Haugwitz-Hardenberg grevinde Reventlow i 1934 opgive herregården på Lolland.[1]
Under slægtens Reventlow besiddelse oplevede herregården to gennemgribende moderniseringer. Først omkring 1740, hvor Christian Detlev greve Reventlow (1710-1775) lod sig inspirere af Laurids de Thurahs (1706-1759) Eremitageslot i Dyrehaven. Og igen mellem 1878-1883, hvor enkegrevinden Benedicte (Benny) Christiane Reventlow (1834-1893) boede på herregården.[2]
Efter 2. verdenskrig ophørte Christianssæde med at være et privathjem. I 1952 åbnede herregården op som børnehjem, og blev særligt hjemsted for store søskendeflokke, som af forskellige grunde ikke har et stabilt bagland.[3] Blandt de tilhørende bygninger er Jägerhuset.[4]
I 1979 brændte herregården, og børnene flyttede ud. Efter branden blev bygningen angrebet af ægte hussvamp, og alt interiør måtte destrueres.[kilde mangler]
I 1983 overtog Statens Bygningsfredningsfond ejendommen,[3] og i samarbejde med arkitekt Jens Chr. Varming (1932-2020) blev Christianssæde ført tilbage til, hvad der menes at være herregårdens oprindelige skikkelse.[1] I 2024 renoveres gården.[4]
I dag er herregården og avlsgården delt i 2 gårde. Christianssæde gods er på 1144 hektar. Christianssæde avlsgård er på 210,5 hektar.
Siden 2022 har Christianssæde lagt grund til den lollandske festival Whitsun Festival, der afholdes i pinsen med herregårdens nuværende ejer Andreas Just Karberg som arrangør.[5]