Ljubljana

Denne artikel vil behandle emnet Ljubljana, som er blevet relevant i forskellige områder og sammenhænge. Siden dets fremkomst har Ljubljana vakt interesse og nysgerrighed hos et bredt spektrum af offentligheden på grund af dets gennemslagskraft og baggrund. Gennem årene har Ljubljana genereret debatter, forskning og flere perspektiver, der har bidraget til at berige viden om dette emne. Derfor er det vigtigt grundigt at undersøge de forskellige aspekter relateret til Ljubljana, såvel som dets implikationer og konsekvenser for det nuværende samfund. Gennem en detaljeret og kritisk analyse er målet at give en komplet og opdateret vision af Ljubljana, med det formål at fremme informeret og konstruktiv refleksion over dette fænomen.

Ljubljana
Ljubljana Rediger på Wikidata
Ljubljanas byvåben Ljubljanas byflag
Overblik
Land Slovenien
BorgmesterZoran Janković Rediger på Wikidata
Postnr.1000 Rediger på Wikidata
Nummerplade­bogstav(er)LJ Rediger på Wikidata
UN/LOCODESILJU Rediger på Wikidata
Demografi
Indbyggere 284.293 (2022)[1] Rediger på Wikidata
 - Areal164 km²
 - Befolknings­tæthed1.736 pr. km²
Andet
TidszoneCentraleuropæisk tid
UTC+1 (normaltid)
UTC+2 (sommertid) Rediger på Wikidata
Højde m.o.h.309 m Rediger på Wikidata
Hjemmesidewww.ljubljana.si
Oversigtskort
Ljubljana ligger i Slovenien
Ljubljana
Ljubljana
Ljubljanas beliggenhed i Slovenien 46°03′05″N 14°30′22″Ø / 46.0514°N 14.5061°Ø / 46.0514; 14.5061

Ljubljana (tysk: Laibach, italiensk: Lubiana) er Sloveniens hovedstad og er beliggende ved floden Ljubljanicas udløb i floden Sava i det centrale Slovenien mellem Alperne og Adriaterhavet. Byen har 284.293 (2022)[1] indbyggere.

Historie

Romerske bosætninger blev bygget på stedet i år 15 e.Kr., og byen nævnes ved navn første gang i 1144 (ved sit tyske navn Laibach) og 1146 (ved navnet Luwigana). Ljubljana kom under habsburgsk styre i 1335, blev bispesæde i 1461 og udviklede sig til et slovensk kulturelt center i løbet af senmiddelalderen. Det habsburgske styre blev alene afbrudt af Napoleonskrigene, da byen mellem 1809 og 1813 var hovedstad for de franske illyriske provinser. Under østrigsk-ungarsk styre var byen hovedstad for hertugdømmet Krain.

Efter 2. verdenskrig blev Ljubljana hovedstad i den jugoslaviske socialistiske republik Slovenien. Da Slovenien blev uafhængig i 1991, blev byen landets hovedstad.

Ljubljana er blevet ødelagt af jordskælv gentagne gange. Efter jordskælvet i 1511 blev byen genopbygget i renæssancestil og efter jordskælvet i 1895 i nyklassicistisk stil og jugendstil.

Demografi

84,1 % af indbyggerne i Ljubljana var ifølge folketællingen i 2002 slovenske statsborgere, 7,5 % bosnier, 3,5 % kroater, 3,2 % jugoslaver (i dag: serbere og montenegrinere), 0,7 % EU-borgere (dengang EU-15), 0,6 % makedonere og 0,5 % andre.

Slovensk er det eneste officielle sprog i bykommunen Ljubljana og blev ved denne folketælling angivet som modersmål hos 78,9 % af befolkningen. Andre sprog i følge folketællingen var 4,1 % serbisk, 3,9 % kroatisk, 3,9 % serbokroatisk, 3,4 % bosnisk og 1,9 % andre sprog.[2]

Transport

Ljubljana banegård, med turistbusser

Ljubljana er centrum for det slovenske vejnetværk, der forbinder byen til alle dele af landet. Indtil juli 2008 blev afgiftsboder benyttet til at afkræve afgift, men nu bruges der et system med klistermærker, der er gyldige i et år eller minimum seks måneder. Byen i det centrale Slovenien er forbundet mod sydvest af A1-E70 til de italienske byer Trieste og Venedig og den kroatiske havn Rijeka.[3] Mod nord leder A1-E57 til Maribor, Graz og Wien. Mod øst forbinder A2-E70 den med den kroatiske hovedstad Zagreb, hvorfra man kan komme til Ungarn eller byer i det tidligere Jugoslavien, som Beograd.[3] Mod nordvest går A2-E61 til de østrigske byer Klagenfurt og Salzburg, hvilket gør det til en vigtig adgangsvej for turister fra det nordlige Europa.[3]

Referencer

  1. ^ a b pxweb.stat.si, hentet 20. oktober 2022 (fra Wikidata).
  2. ^ "Tabela: Prebivalstvo po maternem jeziku, občine, Slovenija, Popis 2002". Hentet 11. marts 2008.
  3. ^ a b c Michelin, Slovénie, Croatie, Bosnie-Herzégovine, Serbie, Monténégro, Macédoine, Cartes et guides n°736, Michelin, Zellik, Belgium, 2007, ISBN 978-2-06-712627-5

Eksterne henvisninger