Normaltid

I dagens verden er Normaltid blevet et emne af udbredt interesse. Fra dets indflydelse på samfundet til dets relevans i det professionelle felt, har Normaltid fanget opmærksomheden hos mennesker i alle aldre og kulturer. Med endeløse meninger og perspektiver omkring Normaltid, er det afgørende at analysere dets implikationer og konsekvenser fuldt ud. I denne artikel vil vi udforske forskellige aspekter relateret til Normaltid, med det formål at give et bredt og komplet overblik over dette emne. Fra dens oprindelse til dens mulige fremtidige udvikling vil vi tage et kig på Normaltid fra forskellige vinkler for at forstå dens betydning i dag.

Normaltid,[1] uofficielt vintertid[2] og meget sjældent korrekt beskrevet som zonetid,[3] betegner tiden i en given tidszone. Normaltid står således i modsætning til sommertid, hvor urene stilles en time frem, og som følge heraf kaldes normaltid også fejlagtigt vintertid. Perioden for normaltid strækker sig i Danmark (og resten af EU) fra sidste søndag i oktober til sidste søndag i marts - perioden med sommertid er således længere end perioden med normaltid.

Normaltid i Danmark

Uddybende Uddybende artikel: Dansk normaltid

Dansk normaltid anvender koordineret universaltid fra den 26. marts 2023.[4][5][6]

Eftersom den danske normaltid siden 1894 været del af det internationale zonetidssystem - universaltiden - anvendes betegnelsen centraleuropæisk tid (CET) i international sammenhæng.

Teknisk

I Danmark er normaltiden UTC+1, altså når klokken er 6 på 0-meridianen i Greenwich, England er den 7 i Danmark.

Energiforbrug

Energiforbruget stiger med 4 til 6 procent, når der skiftes fra sommertid til normaltid. [7]

Referencer

  1. ^ "normaltid" i Den Danske Ordbog
  2. ^ "normaltid". Den Store Danske (lex.dk online udgave). Citat: "...anvendes den uofficielle betegnelse vintertid om normaltid..."
  3. ^ zonetid — sproget.dk
  4. ^ ft.dk: Vedtaget af Folketinget ved 3. behandling den 14. marts 2023. Forslag til Lov om dansk normaltid Citat: "...Vedtaget af Folketinget ved 3. behandling den 14. marts 2023...Lov om dansk normaltid. § 1. Dansk normaltid fastsættes til at følge den koordinerede universaltid (UTC) tillagt 1 time....§ 2. Loven træder i kraft den 26. marts 2023, kl. 2.00...", backup
  5. ^ retsinformation.dk: LOV nr 294 af 20/03/2023. Lov om dansk normaltid Citat: "... § 1. Dansk normaltid fastsættes til at følge den koordinerede universaltid (UTC) tillagt 1 time...§ 2. Loven træder i kraft den 26. marts 2023, kl. 2.00. Stk. 2. Lov nr. 83 af 29. marts 1893 om Tidens Bestemmelse ophæves...", backup
  6. ^ 25. marts 2023, bt.dk: I år skifter uret ikke kun til sommertid. Når uret slår over i sommertid, går den danske tid over i universaltid, fordi en ny lov træder i kraft Citat: "...Når urene stilles en time frem natten til søndag, går Danmark over i sommertid, og der bliver skåret en time af nattesøvnen. Men i år er det ikke kun vintertiden, der bliver skiftet ud. For Danmark går også formelt over til at følge den koordinerede universaltid, UTC, som de fleste andre lande også følger. Og som Danmark i praksis også har fulgt i mange år. Det vedtog Folketinget den 14. marts, og den tidligere lov fra 1893 om Tidens Bestemmelse via Jordens rotation ophæves derfor samtidig med tidsskiftet den 26. marts klokken 02.00...Den danske tid efter den gamle lov var 0,07 sekunder foran den koordinerede universaltid. Det viste en opgørelse i en artikel fra Ingeniøren i 2018...", backup
  7. ^ Politiken: Så lidt sparede sommertid dig for i strøm (Webside ikke længere tilgængelig)