Livsfilosofi

I denne artikel vil vi udforske i detaljer Livsfilosofi og dens indvirkning på forskellige aspekter af vores daglige liv. Fra dens oprindelse til dens udvikling har Livsfilosofi spillet en grundlæggende rolle i den måde, vi interagerer med verden omkring os. Gennem årene har Livsfilosofi genereret endeløse debatter og diskussioner, der er blevet et emne af interesse for akademikere, fagfolk og den brede offentlighed. Gennem denne analyse vil vi søge at belyse de forskellige facetter af Livsfilosofi og dets indflydelse på vores nuværende samfund.

Wilhelm Dilthey.

Der er mindst to anvendte filosofiske opfattelser af termen livsfilosofi: En formel og en uformel opfattelse. I den formelle opfattelse, er livsfilosofi en akademisk undersøgelse i områderne æstetik, etik, erkendelsesteori, logik, metafysik, såvel som social og politisk filosofi. Ens egen "livsfilosofi" er filosofi af den uformelle opfattelse, som en personlig filosofi, hvis fokus er at afdække eksistentielle spørgsmål om conditio humana.[1]

Termen livsfilosofi refererer også til en mere specifik begrebsliggørelse af filosoferen som en eksistensform,[2] fremført af den tyske Lebensphilosophie-bevægelse, hvis hovedrepræsentant er Wilhelm Dilthey[3] og mange andre kontinental filosoffer såsom Henri Bergson[4] og Pierre Hadot.[2]

Conditio humana

Conditio humana ser ud til at være en kamp mellem hvad som er (eksistens) og hvad burde (essens) være.

Hovedsvar til eksistentielle spørgsmål

Der er mindst tre herskende teorier på hvordan man reagerer på eksistentielle spørgsmål.

Fornægtelse af essens

Fornægtelse af eksistens

Livsbekræftigelse

Religion som et forsøg på at overkomme den eksistentielle krise

Der er to grundlæggende former for eksistentialisme:

Religiøs eksistentialisme

Uddybende Uddybende artikel: Kristen eksistentialisme

Religiøs eksistentialisme er bedst eksemplificeret af St. Augustine, Blaise Pascal, Paul Tillich, og Søren Kierkegaards filosofi. Religiøs eksistentialisme rummer at der er to niveauer af virkelighed, essens, hvilket er grundlaget for væren - og eksistens.

Ateistisk eksistentialisme

Uddybende Uddybende artikel: Ateistisk eksistentialisme

Ateistisk eksistentialisme er bedst eksemplificeret af Friedrich Nietzsche, Martin Heidegger og Jean-Paul Sartre. Ateistisk eksistentialisme rummer at der er ét niveau af virkelighed, eksistens. I denne opfattelse, konstruerer hver person sin egen unikke og midlertidige essens.

Se også

Referencer

  1. ^ Timothy Fetler, Philosophy and Philosophy of Religion Charts, Sun Press, 1968.
  2. ^ a b Pierre Hadot (1922-2010) by Matthew Sharpe in the Internet Encyclopedia of Philosophy.
  3. ^ Scott Campbell, Paul W. Bruno (eds.), The Science, Politics, and Ontology of Life-Philosophy, Bloomsbury, 2013, p. 8.
  4. ^ Michael Chase, Stephen R. L. Clark, Michael McGhee (eds.), Philosophy as a Way of Life: Ancients and Moderns – Essays in Honor of Pierre Hadot, John Wiley & Sons, 2013, p. 107.

Yderligere læsning

Eksterne henvisninger

Academic journals