Lex posterior
I dagens verden er Lex posterior et emne, der har fået stor relevans på forskellige områder. Fra politik til videnskab er Lex posterior blevet et interessepunkt for samfundet som helhed. Efterhånden som verden udvikler sig inden for teknologi og står over for nye udfordringer, er det vigtigt at analysere og forstå vigtigheden af Lex posterior i dagens samfund. I denne artikel vil vi udforske forskellige aspekter relateret til Lex posterior og hvordan det har påvirket verden i dag. Fra dets oprindelse til dets mulige fremtidige implikationer er Lex posterior et emne, der fortjener alles opmærksomhed.
Lex posterior (lat. den seneste lov) er et juridisk retsanvendelsesprincip, hvorefter at en ny lovbestemmelse som udgangspunkt går forud[1] for ældre lovgivning på området.[2] Forudsætningen er dog, at den nye lovbestemmelse er på samme niveau som den ældre lov; da det i modsat fald vil være i strid med princippet om lex superior.
Med en hel sætning: Lex posterior derogat priori; altså seneste lov ophæver ældre.[3]
Reglen om lex posterior kan fraviges.[4]
Se også
- Lex superior (er ufravigelig)
- Lex specialis (kan fraviges)
Litteratur
- Bo von Eyben: Juridisk Ordbog. 14. udgave. 2016. Karnov Group. ISBN 978-87-619-3556-4
- Jens Evald: Juridisk teori, metode og videnskab. 2. udgave. 2019. Djøf Forlag. ISBN 9788757438420
- Peter Blume: Retssystemet og juridisk metode. 2020. 4. udgave. Djøf Forlag. ISBN 9788757443288
- siderne 61-67 i Carina Risvig Hamer & Sten Schaumburg-Müller (red.): Juraens verden - metoder, retskilder og discipliner. 2020. Djøf Forlag. ISBN 978-87-574-4778-1
Referencer
- ^ https://jura.ku.dk/jurabog/pdf/juridiske-monografier/zahle__rettens_kilder_1999.pdf
- ^ https://jura.ku.dk/jurabog/pdf/juridiske-monografier/Bryde_Andersen_Mads_Ret_og_metode_2002.pdf
- ^ lex posterior derogat priori | lex.dk – Den Store Danske
- ^ (Blume 2020)
 | Spire Denne juraartikel er en spire som bør udbygges. Du er velkommen til at hjælpe Wikipedia ved at udvide den. |