I den moderne verden har Lene Dreyer fanget opmærksomhed fra millioner af mennesker rundt om i verden. Hvad enten det skyldes dets indvirkning på samfundet, dets relevans i den politiske sfære, dets indflydelse på populærkulturen eller dets betydning i historien, er Lene Dreyer blevet et emne med konstant interesse og debat. Fra sin oprindelse til sin nuværende udvikling har Lene Dreyer markeret et før og efter i den måde, vi lever, tænker og forholder os til verden omkring os. I denne artikel vil vi udforske forskellige aspekter af Lene Dreyer, fra dens oprindelse til dens indvirkning på hverdagen, og søge at forstå dens sande betydning og relevans i vores samfund.
Lene Dreyer | |
---|---|
![]() Lene Dreyer | |
Personlig information | |
Født | 24. november 1962 (62 år) ![]() København |
Nationalitet | Dansk |
Uddannelse og virke | |
Uddannelsessted | Københavns Universitet |
Beskæftigelse | Lærestolsprofessor |
Fagområde | Reumatologi ![]() |
Arbejdsgiver | Aalborg Universitet |
Information med symbolet ![]() |
Lene Dreyer (født d. 24.11.1962) er dansk lærestolsprofessor i reumatologi ved Aalborg Universitet[1]
Lene Dreyer blev student fra Falkonergårdens Gymnasium i 1981. Hun blev kandidat i medicin i 1992 fra Københavns Universitet. I 2000 opnåede hun Ph.d. graden i medicin ved København Universitet. Hun blev speciallæge i Intern medicin: reumatologi i 2008.
Hun startede sin forskningskarriere som ph.d. studerende på Det Danske Cancer Register under Kræftens Bekæmpelse. Hendes afhandling handlede om kræftrisiko hos patienter med hjertekarsygdomme. Derudover lavede hun beregninger over forebyggelige kræfttilfælde i de Nordiske lande. Hun blev inspireret af professor Bente Danneskiold-Samsøe Parker Instituttet på Frederiksberg Hospital til at gå ind i det reumatologiske speciale og hermed at kombinere forskningen med en stor interesse for klinisk arbejde med patienter.
Hun bruger de unikke danske sundhedsregistre til at undersøge ætiologi for reumatologiske sygdomme, prognose efter diagnosticeret reumatologisk sygdom, effekt og bivirkninger af forskellige anti-reumatiske behandlinger. Hun har undersøgt kræftrisikoen hos patienter med reumatologiske sygdomme som fibromyalgi, leddegigt, rygsøjlegigt, psoriasisgigt, systemisk lupus og urinsurgigt. Hun har i nationale og nordiske samarbejdsstudier været med til at afkræfte, at de biologiske lægemidler som tumor necrosis factor inhibitors (TNFi) er kræftfremkaldende ved behandling af gigtpatienter. I andre studier af bivirkninger ved behandling af gigtpatienter med TNFi har hun påvist, at demyeliniserende sygdomme kan være en sjælden men alvorlig bivirkning. Hun har vist, at patienter med inflammatoriske gigtsygdomme har en øget risiko for at blive indlagt med COVID-19 infektion.
Efter endt speciallægeuddannelse har hun været afdelingslæge på reumatologisk afdeling ved Rigshospitalet og efterfølgende uddannelsesansvarlig overlæge og lektor på reumatologisk afdeling på Gentofte Universitetshospital. Hun har haft en klinisk deleforskerstilling i 3 år finansieret af Danmarks Frie Forskningsfond og Gentofte Universitetshospital. Hun har i 10 år været kursusleder og underviser på delkurser under speciallægeuddannelsen i reumatologi, onkologi og intern medicin. Hun har været medlem af DANBIOs styregruppe i 6 år[2] og i Dansk Reumatologisk Selskabs Forskningsråd og uddannelsesråd (USU) i 6 år. Hun har siden 2018 været lærestolsprofessor i reumatologi ved Aalborg Universitet. Hun er medlem af the Standing Committee of Epidemiology and Health Services under EULAR[3].
Gennem bevillinger fra blandt andet Det Frie Forskningsråd, Gigtforeningen, Kræftens Bekæmpelse har hun opbygget en forskningsenhed under Reumatologisk afdeling Aalborg Universitet.
Hun har siden 2020 været formand for Gigtforeningens forskningsråd og er medlem af Gigtforeningens bestyrelse[4].
Hun har publiceret >100 artikler med peer review og >60 konference abstracts[5]. Reference til udvalgte videnskabelige artikler med Lene Dreyer på forfatter listen: