I dagens verden er Lejrekredsen et emne, der er blevet mere og mere relevant og væsentligt i nutidens samfund. Uanset om det er Lejrekredsen som individ, en vigtig dato eller et aktuelt emne, kan dets betydning og betydning ses i alle aspekter af hverdagen. Med fremskridt inden for teknologi og globalisering er Lejrekredsen begyndt at spille en afgørende rolle i den måde, vi relaterer, arbejder og kommer sammen i den moderne verden. I denne artikel vil vi udforske i detaljer betydningen og indflydelsen af Lejrekredsen i dagens samfund, såvel som de implikationer, det har på vores daglige liv.
Lejrekredsen var en opstillingskreds i Roskilde Amtskreds fra 1971 til 2006. I 1920-1970 lå opstillingskredsen i Københavns Amtskreds. Kredsen var en valgkreds fra 1849 til 1920. Kredsen hed oprindelig Blæsenborgkredsen (efter Blæsenborg ved Lejre). Kredsen blev nedlagt i 2007. Området indgår nu i Sjællands Storkreds.
Blæsenborgkredsen blev oprettet i 1849 som en af 100 enkeltmandsvalgkredse til Folketinget. Det officielle navn var Københavns Amts 5. Valgkreds. Ved oprettelsen bestod kredsen af følgende områder:[1]
Valgkredsens valgsted var oprindeligt Blæsenborg Kro i Allerslev Sogn.[1] Blæsenborg Kro lukkede ved udgangen af 1874, og derfor flyttede man i 1875 valgstedet til Lejre Kro, som kun lå få hundrede meter fra den lukkede Blæsenborg kro.[2] Kredsen blev derefter omtalt som Lejrekredsen.
I 1895 skiftede Lejrekredsens officielle navn til Københavns Amts 7. Valgkreds,[3] da der blev oprettet 2 nye valgkredse i Københavns Amt.
Lejrekredsen blev udvidet i 1918 med følgende områder:
Efter ændringen af valgkredse i 1918 var kredsens officielle navn igen Københavns Amts 5. Valgkreds.[4]
Kildehenvisningerne i parentes henviser til bind og sidetal i værket Rigsdagens medlemmer gennem hundrede aar 1848-1948
Den 8. februar 2005 var der 36.576 stemmeberettigede vælgere i kredsen.
Kredsen rummede i 2005 flg. kommuner og valgsteder::
For valgte folketingsmedlemmer:
For kommuneinddeling: