Kuban
I denne artikel skal vi udforske den fascinerende verden af Kuban, et emne, der har fanget opmærksomheden hos millioner af mennesker rundt om i verden. Fra dets indvirkning på samfundet til dets mulige fremtidige implikationer har Kuban genereret debatter, forskning og endeløse modstridende meninger. Igennem disse sider vil vi dykke ned i dens historie, udforske dens forskellige facetter og undersøge dens relevans i dag. Uanset om du er bekendt med Kuban eller opdager dets betydning for første gang, inviterer denne artikel dig til at reflektere over et emne, der uden tvivl fortsætter med at sætte sit præg på vores samfund.
| Kuban | |
|---|---|
 Kuban ved Krasnodar | |
| Overblik | |
| Land | Rusland  |
| Geografi | |
| Udspring | Ved Elbrusbjerget i Kaukasus 43°27′40″N 42°5′46″Ø / 43.46111°N 42.09611°Ø |
- højde | 1339 m.o.h. |
| Udmunding | ved Temrjuk i Azovhavet 43°27′40″N 42°05′46″Ø / 43.4611°N 42.0961°Ø |
- højde | 0 m.o.h. |
| Bifloder | Laba m.fl. |
| Fysiske kendetegn | |
| Længde | 870[1] km |
| Middelvandføring | 425[1] m³/s |
- målested | Krasnodar |
| Afvandingsareal | 57.900[1] km² |
| Afvandingsområde |  Rusland• Karatjajevo-Tjerkessien • Stavropol kraj • Krasnodar kraj • Republikken Adygeja |
 | |
| Kuban med bifloder | |
Kuban (russisk: Куба́нь, tr. Kubán) er en flod i det nordlige Kaukasus i Rusland. Den løber gennem den autonome republik Karatjajevo-Tjerkessien, Stavropol kraj, Krasnodar kraj og den autonome republik Adygeja.
Floden er 870 km lang[1] og løber mod nord og vest fra sine kilder ved bjerget Elbrus i Kaukasus, og munder ud i Azovhavet. Afvandingsområdet er på 57.900 km².[1] Den er sejlbar op til Krasnodar.[1]
Byer langs Kuban er Karatsjajevsk, Tsjerkessk, Nevinnomyssk, Armavir, Ust-Labinsk, Krasnodar og Temrjuk. Slavjansk ved Kubani ligger egentlig ikke ved Kubanfloden, men ved en af dens forgreninger, Protoka, i floddeltaet.
Kubans floddelta er det næststørste i Europa efter Volga, og efterfulgt af Donaudeltaet.
