Kravebjørn
I dagens verden er Kravebjørn blevet mere og mere relevant. Hvad enten det er på grund af dets indflydelse på samfundet, dets betydning i historien, dets indflydelse på det professionelle felt eller dets relevans i hverdagen, har Kravebjørn fanget opmærksomheden hos millioner af mennesker rundt om i verden. Fra sin oprindelse til sin nuværende udvikling har Kravebjørn sat et uudsletteligt præg på verden og har genereret endeløse debatter, refleksioner og undersøgelser, der forsøger at forstå dens sande betydning. I denne artikel vil vi udforske forskellige aspekter af Kravebjørn, fra dets oprindelse til dets indvirkning på den moderne verden, for at kaste lys over dette relevante og fascinerende emne.
| Kravebjørn | |
|---|---|
 | |
| Bevaringsstatus | |
 Sårbar (IUCN 3.1)[1] | |
| Videnskabelig klassifikation | |
| Rige | Animalia (Dyr) |
| Række | Chordata (Chordater) |
| Klasse | Mammalia (Pattedyr) |
| Orden | Carnivora (Rovdyr) |
| Familie | Ursidae (Bjørne) |
| Slægt | Ursus |
| Art | U. thibetanus |
| Videnskabeligt artsnavn | |
| Ursus thibetanus Cuvier 1823 | |
| Hjælp til læsning af taksobokse | |
Kravebjørnen (Ursus thibetanus), der også kaldes himalayabjørnen, lever primært i de våde skove i det sydlige Asien, inklusive Pakistan, Afghanistan, Indien og Kina, og også længere mod nord i Rusland, Korea, Japan og på Taiwan. Arten indeholder 7 til 8 underarter.
Kravebjørnen ligner den amerikanske sortbjørn med sin sorte farve, runde hoved og store ører som sidder langt fra hinanden. Hannen og hunnen er væsentlig forskellige i størrelse. Hannen vejer fra 50-115 kilogram og hunnen vejer 65-90 kilogram. Kravebjørnen har korte kløer på 4-5 centimeter, men kan alligevel godt klatre i træer. Den har en tyk manke af pels, som ligner læbebjørnens. Dens bryst er markeret med et halvmåneformet område af cremefarvet pels, og den samme farve kan ses omkring dens læber og kind.
Kravebjørnen spiser mest kød, men også termitter, biller, larver, honning, frugt, nødder, græs, bær og krydderurter står på menuen. Når fødekilderne er mangelfulde, som i Japan, er bjørnen planteædende. Jagten foregår primært om natten.
Bjørnen er en god svømmer.
Af naturlige fjender har bjørnen tigre, ulve og mennesket.
Referencer
- ^ Garshelis, D. L. & Steinmetz, R. (IUCN SSC Bear Specialist Group) (2016), Ursus thibetanus, IUCN, hentet 1. juni 2018