Kosmopolitisme
I dag er Kosmopolitisme et emne, der har fået relevans på forskellige områder af dagligdagen. Med teknologiens og globaliseringens fremskridt er Kosmopolitisme blevet et centralt diskussions- og interessepunkt for mange. Både akademisk og personligt har Kosmopolitisme vakt nysgerrighed og debat om dens implikationer og konsekvenser. Uanset om det er i den sociale, politiske, økonomiske eller videnskabelige kontekst, har Kosmopolitisme genereret endeløse refleksioner og forskning, der søger at optrevle dens kompleksitet og konsekvenser for nutidens samfund. I denne artikel vil vi udforske nogle af de mest relevante dimensioner af Kosmopolitisme og dens indvirkning på vores miljø.
 |
Kosmopolitisme er en forestilling om, at hele menneskeheden tilhører et enkelt moralsk samfund[1]. Dette står i kontrast til de kommunitaristiske teorier, især ideologierne patriotisme og nationalisme. Kosmopolitisme kan nogen gange indebære en form for verdensregering, eller det kan ganske enkelt være en henvisning til mere inkluderende moral, økonomi og/eller politiske forhold mellem nationer eller individuelle fra forskellige nationer.
En person, der knytter sig til filosofien med kosmopolitisme i en eller anden form, kaldes en kosmopolit. Denne betegnelse henviser også til en person, der føler sig hjemme over alt i verden, en verdensborger.
Ordet stammer fra det græske kosmos Κόσμος (Universet) og polis Πόλις (by). Ordet er opfundet af den kyniske filosof Diogenes. Senere gjorde stoikerne begrebet til en udviklet del af deres politiske filosofi.
Se også
Referencer
- ^ Anders Berg-Sørensen (2011). Kosmopolitik. I S. N. Larsen, & I. K. Pedersen (red.), Sociologisk leksikon (s. 336). Hans Reitzels Forlag.
 | Spire Denne artikel om politik og ideologi er en spire som bør udbygges. Du er velkommen til at hjælpe Wikipedia ved at udvide den. |
 | Spire Denne filosofiartikel er en spire som bør udbygges. Du er velkommen til at hjælpe Wikipedia ved at udvide den. |