Kamé

I denne artikel vil vi udforske emnet Kamé i detaljer, analysere dets oprindelse, udvikling og relevans i nutidens samfund. Ved at introducere læserne til historien og konteksten af ​​Kamé, vil vi dykke ned i dens mange facetter og dimensioner, fra dens kulturelle påvirkninger til dens implikationer i dagligdagen. Gennem en omfattende tilgang vil vi undersøge de forskellige perspektiver og meninger om Kamé, hvilket giver en panoramaudsigt, der giver os mulighed for at forstå dens betydning i det nutidige landskab. Ved afslutningen af ​​denne læsning håber vi, at læserne vil have opnået en mere komplet og beriget forståelse af Kamé, samtidig med at de føler sig motiverede til at reflektere over dens egen betydning og relevans i deres liv.

Frankrigs store Kamé, fem lag sardonyx, Rom, ca. år 23 e.Kr. Den største fra antikken.
Højden 31 cm , bredden 26.5 cm

Kameer (kamé fra italiensk cameo) er indgraverede ædelsten, smykker eller beholdere. De viser næsten altid et reliefbillede.[1] Oprindeligt gjaldt udtrykket kun udskæringer, hvis relieffet har en anden farve end baggrunden. Det gælder stadig historiske arbejder. Kameer blev fremstillet ved omhyggeligt at udskære et materiale med en flad overflade, hvor to forskellige farver mødtes, og fjerne den første farve undtagen på det billede, man forsøgte at frembringe.

Fra den græsk-romerske oldtid er der bevaret et stort antal kameer, dog ikke nær så mange som gemmer med fordybede billeder. Hyppigst var kameer udskårne af stene, der bestod af to eller flere forskellige farver som onyx og sardonyx, så det ophøjede billede fik en anden farve end grunden og derved trådte skarpere frem. De ypperste kameer, som er bevarede fra oldtiden, stammer fra den hellenistiske periode og begyndelsen af den romerske kejsertid; de kan være op til 32 1/2 cm. Til de mest kendte hører

  • en kamé i Petrograd med billedet af et hellenistisk fyrstepar
  • Augustus-Kameen i Wien med kejserens billede omgivet af en stor mængde historiske og allegoriske bifigurer og
  • den lige så figurrige kamé i Paris, i hvis midte kejser Tiberius troner.

Også fra renæssancen og de næstfølgende århundreder kendes mange ypperligt skårne kameer, især med portrætter og mytiske og allegoriske fremstillinger. Her blev de ofte fremstillet af halvædelsten.[2]

De nu til dags i handelen forekommende godtkøbs-kameer er sædvanligvis udskårne af konkylier, der består af to lag, et hvidt og et rødligt.

Referencer

  1. ^ Tait, Hugh, red. (2006). 7000 Years of Jewellery. British Museum Press. s. 216. ISBN 9780714150321.
  2. ^ Ting Morris (1. august 2006). Arts and Crafts of Ancient Rome. Black Rabbit Books. s. 26. ISBN 978-1-58340-913-8. (Webside ikke længere tilgængelig)

Litteratur

  • Jarrett, Diana (2009). Cameos Old and New- 4th Edition. ISBN 978-0-943763-60-6.
  • Miller, Anne (2003). Cameos Old and New. ISBN 0-442-00278-5.
  • Draper, James (2009). Cameo Appearances: Metropolitan Museum of Modern Art. ISBN 978-0-300-14145-0.
  • Scarisbrick, Dianna (2003). Classical Gems: Ancient and Modern Intaglios and Cameos in the Fitzwilliam Museum, Cambridge. ISBN 978-0-521-23901-1.
  • Henig, Martin (1990). The Content Family Collection of Ancient Cameos-Ashmolean Museum. ISBN 978-1-85444-004-4.
  • Fiorelli, Anna (1989). Corals and Cameos – The treasures of Torre Del Greco.
  • Walters, H.B (1927). Catalogue of the Engraved Gems and Cameos, Greek, Etruscan, and Roman in the British Museum.
  • Neverov, O (1971). Antique Cameos in the Hermitage Collection. Aurora Art Publishers.

Eksterne henvisninger