Aventurin
I denne artikel vil vi tage fat på emnet Aventurin, som har fået stor relevans på forskellige områder i de senere år. Aventurin har vakt stor interesse og debat både i samfundet og i den akademiske verden, og dets gennemslagskraft er blevet tydeligt på forskellige områder, lige fra politik til teknologi. Gennem dette forfatterskab vil vi analysere de forskellige dimensioner af Aventurin, udforske dets oprindelse, udvikling og konsekvenser i nutidens verden. Gennem denne omfattende analyse håber vi at give en dybere forståelse af Aventurin og dets rolle i det moderne samfund, såvel som dets potentielle implikationer for fremtiden.
| Aventurin (kvarts) | |
|---|---|
 Aventurin: Øverst den rå sten, nederst til venstre en tromlepoleret sten, nederst til højre en sten med cabochonslibning | |
| Generelt | |
| Kategori | Mineral |
| Formel | SiO2 + indesluttede flager af fuchsit, glimmer eller hæmatit |
| Krystalsystem | trigonal |
| Identifikation | |
| Udseende | grøn eller rødbrun med glas- eller fedtglans og indlejrede reflekterende flager |
| Spaltning | ingen |
| Hårdhed | 7 |
| Mohs' skala-hårdhed | 7 |
| Densitet | 2,6 |
| Opløselighed | Uopløseligt i H2O, angribes af flussyre |
| Transparens | uigennemsigtig |
Aventurin eller aventurinkvarts er en varietet af kvarts, der benyttes som smykkesten. Mineralet er mikrokrystalinsk med indlejrede flager af glimmer, hæmatit eller fuchsit. Aventurinkvarts er specielt derved, at det er navngivet efter en særlig form for glas, aventuringlas, der skal være blevet opfundet ved et tilfælde (per avventura) af en glasmager på Murano, glasmagerøen som er en del af Venedig. Smeltet glas blev blandet med kobberfilspåner, hvilket gav et glas med en smuk glimmereffekt.
Forekomst
Aventurinkvarts findes mange steder: i Europa, Kina, Indien, Brasilien, Ural, Sibirien, Tibet (i en gul form blandet med sandsten) og Californien.
Anvendelse og overtro
Stenen slibes til smykkesten, enten som perler eller som cabochons. Den kan også slibes til figurer og signeter.
Aventurinkvarts har fået sit navn sent og har ikke påkaldt sig nogen særlig opmærksomhed. Der er derfor ikke knyttet nogen speciel overtro til stenen.
Litteratur
- Ædelstene i farver. – København 1972 / Ove Dragsted. (Side 260)
