Kalø Hovedgård

I dagens verden er Kalø Hovedgård et emne, der skaber interesse og debat på forskellige områder af samfundet. Uanset om det skyldes dets historiske relevans, dets indflydelse i dag eller dets indflydelse i fremtiden, er Kalø Hovedgård et emne, der ikke går ubemærket hen. Fra forskellige perspektiver og tilgange har vi søgt at forstå og analysere Kalø Hovedgård for at forstå dens betydning og konsekvenser. I denne artikel vil vi udforske forskellige aspekter relateret til Kalø Hovedgård, fra dets oprindelse til dets relevans i dag, med det formål at give et omfattende syn på dette emne.

Kalø Hovedgård (Midtjylland)
Kalø Hovedgård
Kalø Hovedgård
Kalø Hovedgårds beliggenhed
Kalø Hovedgård.

Kalø Hovedgård eller Kalø Ladegård er en herregård uden for byen Rønde i Bregnet Sogn i Syddjurs Kommune.Kronens jorder på det sydlige Djursland hørte indtil enevældens indførelse i 1660 under Kalø Len. Godset blev styret fra Kalø Slot, hvortil der var bygget en ladegård til godsdriften. I 1672 forærede kong Christian 5. alle Kaløs bygninger til sin halvbror Ulrik Frederik Gyldenløve, der havde brug for byggematerialer til opførelsen af sit palæ i København (Charlottenborg). Kronen solgte 1690 Kalø til greve Conrad Reventlow. I de følgende 250 år var Kalø nu i privat eje.

I den nyrestuarerede bindingsværksbygning, Karlsladen fra 1727 er der et altid åbent besøgscenter med udstillinger relateret til Nationalpark Mols Bjerge. Der er fri adgang.
Jagtslottet fra 1899 beliggende bagved hovedgården.

Den nye ladegård

Reventlows svigerdatter Benedicte Margrethe Brockdorff fik i begyndelse af 1700-tallet opført en ny ladegård, men langt fra den oprindelige nede ved Kalø Vig. Hun var meget rig på godser og havde ikke behov for en prangende hovedbygning på Kalø. Der blev i stedet opført en trelænget hovedbygning til inspektøren, samt heste- og kostalde og en stor lade. Det hele opførtes i bindingsværk. Af herregårdene Frisenvold, Løjstrup og Kalø oprettede hun Stamhuset Frisenvold. Dette gik i arv i slægten indtil Christian Heinrich August Hardenberg-Reventlow i 1798 fik tilladelse til nedlægge stamhuset og sælge Kalø.

År 1800 blev den så solgt til birkedommer Morten Friederich Leemeyer og Erik Christian Müller. Fra 1803 var Leemeyer eneejer. Familien Leemeyer sad inde med Kalø indtil 1825, hvor den købes senator Martin Johan Jenisch fra Hamborg. I det følgende 120 år var slægten Jenisch besiddere af Kalø, som de nærede stor kærlighed for. I 1898-99 opførtes det smukke "Jagtslottet" ved arkitekt Hack Kampmann, som familien kunne anvende, når de kom op til Kalø fra Hamborg.

Staten overtager

Efter afslutningen af 2. verdenskrig blev Kalø konfiskeret af Staten som tysk ejendom trods indvendinger om familien Jenisch' velvilje for frihedsbevægelsen i Danmark. Noget af jorden blev udstykket til husmandsbrug, samt til oprettelsen af Kalø Landbrugsskole. Hovedbygningen og jagtslottet er i dag rammen om en afdeling af Institut for Bioscience, Aarhus Universitet. Godset administreres af Naturstyrelsen, der ligeledes driver det tilhørende land- og skovbrug.

Ejere af Kalø Hovedgård

Eksterne henvisninger

56°18′00.00″N 10°29′57″Ø / 56.3000000°N 10.49917°Ø / 56.3000000; 10.49917