Justus Hecker

I dagens artikel vil vi dykke ned i den fascinerende verden af ​​Justus Hecker, udforske dens oprindelse, dens indvirkning på nutidens samfund og dens mulige konsekvenser for fremtiden. I umindelige tider har Justus Hecker fanget opmærksomheden hos mennesker i alle aldre og kulturer og er blevet et emne for konstant debat og refleksion. Gennem historien har Justus Hecker udviklet sig og tilpasset sig sociale, politiske og teknologiske forandringer og efterladt et uudsletteligt præg på menneskeheden. Gennem denne artikel vil vi opdage mere om Justus Hecker og dets mange facetter, såvel som eksperters og forskeres perspektiver, der vil hjælpe os med at forstå dets betydning i den moderne verden. Gør dig klar til at fordybe dig i en rejse med viden og opdagelse om Justus Hecker!

Justus Hecker
Personlig information
Født5. januar 1795 Rediger på Wikidata
Erfurt, Thüringen, Tyskland Rediger på Wikidata
Død11. maj 1850 (55 år) Rediger på Wikidata
Berlin, Tyskland Rediger på Wikidata
Uddannelse og virke
Uddannelses­stedHumboldt-Universität zu Berlin Rediger på Wikidata
BeskæftigelseMedicinhistoriker, universitetsunderviser, patolog, læge Rediger på Wikidata
ArbejdsgiverHumboldt-Universität zu Berlin, Friedrich-Wilhelms-Universität zu Berlin Rediger på Wikidata
Nomineringer og priser
UdmærkelserRoter Adlerorden af tredje klasse Rediger på Wikidata
Information med symbolet Billede af blyant hentes fra Wikidata. Kildehenvisninger foreligger sammesteds.

Justus Friedrich Karl Hecker (født 5. januar 1795 i Erfurt, død 11. maj 1850 i Berlin) var en tysk medicinhistoriker og epidemiograf.

Hecker hørte til en bekendt lægefamilie, kom 1805 til Berlin og begyndte 1812 at studere medicin, men brød af for at deltage i frihedskrigen. Han tog doktorgraden 1817 med en afhandling Antiquitates hydrocephali, addita hydrocephali intemi chronici feliciter sanati historia. Samme år blev Hecker privatdocent, atter med et historisk arbejde. I 1834 udnævntes han til professor i medicinens historie. Hecker er den egentlige skaber af den historiske patologi. Hans første arbejde på dette område var Der schwarze Tod im 14. Jahrhundert (1832). Senere fulgte Die Tanzwut (1832), Der englische Schweiss (1834), forskellige skrifter over pest, Die Kinderfahrten (1845), Ueber Sympathien (1846). Af hans større værker mærkes Geschichte der Heilkunde, I og II (1820—22) og Geschichte der neueren Heilkunde (1829). Hecker skrev også over klassisk medicin (Hippokrates, Praxagoras, Aristoteles og Oribasios) samt en del arbejder over klinisk medicin. En del af hans arbejder over middelalderlige emner udgavs 1865 af Hirsch med titelen Die grossen Volkskrankheiten des Mittelalters.

Kilder