August Hirsch
I denne artikel vil vi grundigt udforske emnet August Hirsch, og hvordan det har påvirket forskellige aspekter af samfundet. Fra dets fremkomst til dets udvikling over tid har August Hirsch været genstand for debat og kontroverser, men det har også været en kilde til inspiration og forandring. Vi vil analysere dens indflydelse på kultur, politik, økonomi og andre områder, samt dens rolle i dannelsen af identitet og fællesskab. Gennem en multidisciplinær tilgang vil vi undersøge de forskellige perspektiver, der findes på August Hirsch, og søge at forstå dets omfang og betydning i den aktuelle kontekst. Ligeledes vil vi undersøge, om August Hirsch har en positiv eller negativ indflydelse på samfundet, og hvordan det kan forstås gennem forskellige teoretiske og metodiske tilgange. I sidste ende har denne artikel til formål at give et komplet og afbalanceret billede af August Hirsch, så læseren kan danne sig en informeret mening om dette emne.
 | Denne artikel eller dette afsnit er forældet. Teksten er helt eller delvist kopieret fra et gammelt opslagsværk (Salmonsens Konversationsleksikon), og det er rimeligt at formode, at der findes nyere viden om emnet. |  |
| August Hirsch | |
|---|---|
| |
| Personlig information | |
| Født | 4. oktober 1817  Gdańsk, Polen |
| Død | 28. januar 1894 (76 år) Berlin, Tyskland |
| Nationalitet |  Tysk |
| Familie | Kurt Hirsch (barnesøn) |
| Uddannelse og virke | |
| Uddannelsessted | Humboldt-Universität zu Berlin, Leipzig Universitet |
| Medlem af | Deutsche Akademie der Naturforscher Leopoldina |
| Beskæftigelse | Medicinhistoriker, læge |
| Fagområde | Lægevidenskab |
| Arbejdsgiver | Humboldt-Universität zu Berlin |
| Arbejdssted | Berlin |
| Information med symbolet hentes fra Wikidata. Kildehenvisninger foreligger sammesteds. | |
August (oprindelig Aron Simon) Hirsch (født 4. oktober 1817 i Danzig, død 28. januar 1894 i Berlin) var en tysk læge.
Hirsch var oprindelig købmand, men begyndte 1839 at studere medicin og tog 1843 doktorgraden i Berlin med en afhandling om croup. Han praktiserede derefter i Elbing (1844) og i Danzig (1846), og dyrkede der patologisk-geografiske studier med henblik på, at han ville gå i engelsk-indisk tjeneste. Han offentliggjorde 1848: Über die geographische Verbreitung von Malariafieber und Lungenschwindsucht und den räumlichen Antagonismus dieser Krankheiten, et arbejde, der blev grundlæggende for en ny videnskab: den geografiske og historiske patologi, og som efterfulgtes af talrige andre: Historisch-pathologische Untersuchungen über die typhösen Krankheiten mit besonderer Berücksichtigung der Typhen der Neuzeit (1851—53); Die Ruhr (1855—56); Die indische Pest (1853); Der Friesel (1853—56) og Der Madura-Fuss (1863). Hans hovedværk er Handbuch der historisch-geographische Pathologie (1859—64, senere udkommet flere gange og oversat på engelsk og fransk). Hirsch kaldtes 1863 til professor i Berlin, og 1865 udsendtes han herfra for at studere meningitis i Vestpreussen (Die Meningitis cerebro-spinalis epidemica 1866). På Hirschs og Pettenkofers foranledning stiftedes 1873 den tyske kolerakommission, i hvis beretning 1874 Hirsch beskrev koleraen i Posen og Preussen 1873, og da den internationale kommission dannedes, var Hirsch Tysklands repræsentant, 1874. Rusland berejste Hirsch 1879 for at studere den astrakanske pest (beretning om den udgav han 1880). Hirsch udgav desuden Heckers Die grossen Volkskrankheiten des Mittelalters og Geschichte der Augenheilkunde (bind VII, 1877 i Graefe-Saemischs håndbog), Geschichte der medizinische Wissenschaften in Deutschland (1893), skrev talrige artikler i Allgemeine Deutsche Biographie, udgav sammen med Gurlt: Biographisches Lexikon der hervorragenden Aerzte (1884—88) og fra 1866 sammen med Virchow den efter dem begge benævnte "Jahresbericht über die Fortschritte und Leistungen der Medizin".
Kilder
- Hirsch, August i Salmonsens Konversationsleksikon (2. udgave, 1921), forfattet af J.S. Johnsson