Johann Albrecht von Korff
I denne artikel vil vi udforske Johann Albrecht von Korff i detaljer og behandle dens betydning og indflydelse på forskellige områder af dagligdagen. Johann Albrecht von Korff spiller en grundlæggende rolle i dagens samfund, da det påvirker alt fra personlige beslutninger til regeringspolitikker. Gennem teksten vil vi i dybden undersøge dens indflydelse på menneskers liv, samt dens relevans i den professionelle og akademiske verden. Vi vil også analysere dens udvikling over tid og dens indvirkning på teknologisk og kulturel udvikling. Med en omfattende og kritisk tilgang har denne artikel til formål at tilbyde en bred og komplet vision af Johann Albrecht von Korff, så læseren mere klart kan forstå dens betydning og omfang i dagens samfund.
| Johann Albrecht von Korff | |
|---|---|
| |
| Personlig information | |
| Født | 30. november 1697  Kurland, Letland |
| Død | 7. april 1766 (68 år) København, Danmark |
| Uddannelse og virke | |
| Uddannelsessted | Friedrich-Schiller-Universität Jena |
| Medlem af | Ruslands Videnskabernes Akademi |
| Beskæftigelse | Diplomat |
| Nomineringer og priser | |
| Udmærkelser | Andreasordenen, Ridder af Sankt Aleksandr Nevskij-ordnen, Sankt Annas Orden, 1. klasse |
| Information med symbolet hentes fra Wikidata. Kildehenvisninger foreligger sammesteds. | |
Johann Albrecht baron von Korff (født i 1697 i Kurland, død 7. april 1766) var russisk gesandt i bl.a. Danmark.
Korff blev født på Rengenhof i Kurland. Han var russisk gesandt i Danmark fra 1740 til sin død (undtagen 1746-47, da han var ambassadør i Stockholm).
Hans optræden som diplomat er skildret som pågående, overmodig og undertiden uforskammet; men han handlede vistnok overensstemmende med sin regerings bestemte pålæg.
Før han kom til Danmark, var han præsident i Videnskabsakademiet i Sankt Petersborg og optrådte der som mæcen og udrustede en ekspedition til Kamtjatka i videnskabeligt øjemed. Han samlede efterhånden et bibliotek på 36.000 bind med mange sjældne og kostbare værker. Det var hans kæreste opholdssted, og han stillede i København med stor liberalitet sin bogsamling til benyttelse for videnskabsmænd. Dette bibliotek blev mod slutningen af Korffs liv købt af kejserinde Katharina 2. af Rusland for 50,000 rubler for at hjælpe ham til betaling af sin gæld. Efter hans død blev det sendt til Rusland og delvis skænket til universitetet i Helsinki.
Efter alt at dømme var han en højt dannet mand med alsidige interesser. Han kendte ifølge Johan Clemens Tode endog medicinsk litteratur.
Han var vært for den københavnske frimurerloge St. Martin, i hvilken han selv blev optaget på stiftelsesdatoen 11. november 1743.
I eftertiden er hans navn knyttet til et rygte omkring skuespillerinden Caroline Thielo (1735-1754). Hun døde meget pludseligt som 19-årig, sandsynligvis af en feber. Korff var angiveligt hendes elsker, og Thomas Overskou fortæller, at et rygte florerede om, at Thielo havde formået at aflokke Korff oplysning om nogle hemmelige frimurertegn, og at Korff derfor havde beordret sin tjener til at årelade Thielo til hun døde. Historien er digt og synes ikke at have været gængs før Overskous værk udkom i 1856.[1]
Korff døde i København, og hans døsfald medførte mange nekrologer og sørgedigte i den danske presse.[2]
Referencer
- ^ K.L. Bugge, 1910, s. 374-82.
- ^ K.L. Bugge, Det danske frimureries historie, bind 2, 1927, s. 90-91. Her er to sørge-digte aftrykt.
Kilder
- K.L. Bugge, Det danske frimureries historie, bind 1, 1910, s. 79-81.
Eksterne henvisninger
- Stavenow. L. V. A.: Korff, Johann Albrecht von i Nordisk familjebok (2. udgave, 1911)