I dagens verden er Johan Henrik von Ahlefeldt fortsat et emne af stor relevans og interesse. Gennem historien har Johan Henrik von Ahlefeldt haft en væsentlig indflydelse på forskellige aspekter af samfundet, kulturen og hverdagen. I denne artikel vil vi i detaljer undersøge betydningen af Johan Henrik von Ahlefeldt, såvel som dens indflydelse på forskellige områder. Fra dets oprindelse til dets udvikling i dag har Johan Henrik von Ahlefeldt genereret endeløse debatter, forskning og refleksioner, der har bidraget til at berige vores viden om dette emne. Gennem en dyb og gennemtænkt analyse vil vi forsøge at belyse de mest relevante aspekter af Johan Henrik von Ahlefeldt og dets relevans i nutiden.
Johan Henrik von Ahlefeldt (1725 på Dänisch-Lindau (døbt 12. marts i Gettorp Kirke) – 12. juni 1770 i Slesvig by) var en slesvigsk amtmand.
Han var en søn af Wulf von Ahlefeldt (d. 1777). Han blev kammerjunker 1741, kammerherre 1753, envoyé extraordinaire ved det preussiske hof indtil 1763, landråd i Holsten og Ridder af Dannebrog 1766 og amtmand over Gottorp Amt 1767. Han døde 12. juni 1770 i Slesvig, efterladende enken Frederikke Louise f. von Blome (1733-1781), en datter af storfyrstelig gehejmeråd Christoffer von Blome
|
Denne artikel bygger hovedsagelig på biografi(er) i 1. udgave af Dansk Biografisk Leksikon, udgivet af C.F. Bricka, Gyldendal (1887–1905). |