Wulf von Ahlefeldt
I dagens verden er Wulf von Ahlefeldt et emne for konstant debat og kontrovers. Uanset om det er politik, teknologi, kultur eller samfund, har Wulf von Ahlefeldt fanget opmærksomheden hos mennesker i alle aldre og baggrunde. I denne artikel vil vi udforske forskellige facetter relateret til Wulf von Ahlefeldt og analysere dens indflydelse på vores liv. Fra de seneste videnskabelige fremskridt til udtalelser fra eksperter på området, vil vi søge at kaste lys over emnet og give et komplet og berigende overblik til vores læsere. Gennem interviews, research og konkrete eksempler håber vi at kaste lys over Wulf von Ahlefeldt og hjælpe vores læsere med bedre at forstå dets relevans i dagens verden.
Ridder af Elefantordenen.svg) 1773 |
Wulf von Ahlfeldt (1689 – 19. april 1777) var en holstensk godsejer og dansk gehejmeråd, herre til Lindau og Königsförde.
Han var en søn af Johann Heinrich von Ahlefeldt (1668-1741) og Margrethe f. von Qvalen (død 1737). Ahlefeldt blev indskrevet ved universitetet i Kiel 1704 og fik 1711 rejsepas til en udenlandsrejse til Italien og Frankrig. 1731 blev han landråd i Holsten, 1744 klosterprovst i Itzehoe og Slesvig by, senere, 1756 gehejmeråd, Ridder af Dannebrog 1747, 1766 gehejmekonferensråd, 1773 Ridder af Elefanten. Han var gift med Bertha Cathrine von Ahlefeldt. Han døde 19. april 1777.
Kilder
- P. Brock, "Ahlefeldt, Wulf", i: C.F. Bricka (red.), Dansk Biografisk Lexikon, København: Gyldendal 1887-1905.
|
Denne artikel bygger hovedsagelig på biografi(er) i 1. udgave af Dansk Biografisk Leksikon, udgivet af C.F. Bricka, Gyldendal (1887–1905). |