Jean Seberg

I dagens verden er Jean Seberg blevet et emne af stor relevans og interesse for en bred vifte af mennesker. Uanset om vi taler om Jean Seberg i den historiske, sociale, teknologiske eller videnskabelige kontekst, er dets virkning og betydning ubestridelig. I de seneste årtier er interessen for Jean Seberg vokset eksponentielt, hvilket har ført til større analyse og diskussion af dets implikationer og konsekvenser. Fra sin oprindelse til sin fremtid er Jean Seberg et emne, der sætter gang i passionerede debatter og modstridende meninger, hvilket gør dets undersøgelse afgørende for at forstå verden omkring os. I denne artikel vil vi udforske forskellige perspektiver og tilgange til Jean Seberg, med det formål at give et bredt og berigende syn på dette vigtige emne.

Jean Seberg
Personlig information
FødtJean Dorothy Seberg Rediger på Wikidata
13. november 1938 Rediger på Wikidata
Marshalltown, Iowa, USA Rediger på Wikidata
Død30. august 1979 (40 år) Rediger på Wikidata
16. arrondissement i Paris, Frankrig Rediger på Wikidata
DødsårsagOverdosis Rediger på Wikidata
GravstedCimetière du Montparnasse Rediger på Wikidata
ÆgtefællerRomain Gary (1963-1970),
Dennis Berry (1972-1979),
François Moreuil (1958-1960) Rediger på Wikidata
BarnAlexandre Diego Gary Rediger på Wikidata
Uddannelse og virke
Uddannelses­stedUniversity of Iowa,
Marshalltown High School Rediger på Wikidata
BeskæftigelseFilmskuespiller, filminstruktør, skuespiller Rediger på Wikidata
FagområdeSkuespilkunst Rediger på Wikidata
Information med symbolet Billede af blyant hentes fra Wikidata. Kildehenvisninger foreligger sammesteds.

Jean Seberg, (13. november 1938 i Iowa, USA – 30. august 1979 i Paris, Frankrig), var en amerikansk skuespiller.

Allerede i sine unge år var Seberg bidt af teateret. Hun blev kendt da hun, blandt 18.000 konkurrenter, blev udvalgt til at spille hovedrollen i filmen Saint Joan (1957). Virakken omkring filmen gjorde Seberg berømt allerede inden filmindspilningen overhovedet var påbegyndt.

Hennes karriere i hjemlandet begyndte snart at vakle, og hun begav sig derfor til Europa, hvor hun spillede hovedrollen som amerikansk beatnik i Jean-Luc Godards debutfilm Breathless (1960).

Hun bosatte sig i Frankrig og var fra 1963 til 1970 gift med Romain Gary.

På grund af sin støtte til De Sorte Pantere udsattes hun under J. Edgar Hoovers dage for en systematisk smædekampagne, i hvilken forbindelse flere aviser under hendes graviditet påstod at barnet ikke var hendes mands, men var avlet med en sort borgerrettighedsaktivist. Kort efter aborterede hun, men fostrets hudfarve beviste at påstandene var usande. Hun forsøgte senere at begå selvmord, blandt andet ved at hoppe ud foran et tog i Paris, men mislykkedes med det. Til sidst tog hun en overdosis sovetabletter skyllet ned med alkohol.

Eksterne henvisninger