I denne artikel vil vi dykke ned i den fascinerende verden af Islandske adverbier, udforske dens forskellige facetter, betydninger og mulige indvirkninger på forskellige aspekter af livet. Islandske adverbier har været genstand for interesse og debat gennem tiden, vakt nysgerrighed og refleksioner på forskellige områder, fra videnskab til populærkultur. Gennem denne læsning vil vi analysere dens relevans i den aktuelle kontekst, såvel som dens indflydelse på udviklingen af ideer og perspektiver. Det er lige meget om du er amatør eller ekspert på emnet, denne artikel vil føre dig til at opdage nye aspekter om Islandske adverbier og vil helt sikkert efterlade dig med en ny vision om dette emne.
Islandsk (sprog) |
Artikel |
Rektion |
Adjektiver |
Adverbier |
Navneord |
Stedord |
Sætninger |
Talord |
Tider |
Verbalformer |
Verbalmåder |
Verber |
Mediopassiv |
Omlyd |
Adverbier på islandsk kan kun gradbøjes, hvis overhovedet, men der findes en række måder at danne adverbier på og lige så mange måder for gradbøjningen. Desunden findes der en række irregulære adverbier. Når adverbier gradbøjes i det følgende, er rækkefølgen positiv-komparativ-superlativ uden nærmere forklaringer.
Først skaffes den uregelmæssige gradbøjning af vejen:
vel (godt) – betur – best.
illa (slet, ilde) – verr – verst.
lítið (lidt) – minna – minnst.
lítt (lidt) – miður – minnst.
mjög, mikið (meget) – meir (meira) – mest.
gjarna(n) (gerne) – heldur – helst.
varla (næppe) – síður – síst.
snemma (tidligt) – fyrr – fyrst.
En isoleret superlativ er hinst, ((til) sidst).
{{cite book}}
: Eksplicit brug af et al. i: |author=
(hjælp)CS1-vedligeholdelse: Flere navne: authors list (link)