I dagens verden er Islandsk artikel (sprog) blevet et emne med stigende interesse for et bredt spektrum af mennesker. Dens relevans spænder fra den personlige til den professionelle sfære og påvirker forskellige områder af dagligdagen. Med fremskridtene inden for teknologi og globalisering har Islandsk artikel (sprog) fået endnu større betydning og genereret debatter, forskning og udvikling, der har ændret den måde, vi opfatter og nærmer os dette emne på. I denne artikel vil vi udforske forskellige perspektiver og tilgange relateret til Islandsk artikel (sprog), for at dykke ned i dets relevans og implikationer i nutidens verden.
| Islandsk (sprog) |
| Artikel |
| Rektion |
| Adjektiver |
| Adverbier |
| Navneord |
| Stedord |
| Sætninger |
| Talord |
| Tider |
| Verbalformer |
| Verbalmåder |
| Verber |
| Mediopassiv |
| Omlyd |
Islandsk har kun én artikel, den bestemte, og den bruges overvejende som affiks ligesom på dansk. Lydreglerne for affikseringen er ret indviklede. Dens fritstående bøjning anføres her.
| Artiklen hinn (den) | ||||||
|---|---|---|---|---|---|---|
| Singularis | Pluralis | |||||
| Maskulinum | Femininum | Neutrum | Maskulinum | Femininum | Neutrum | |
| nominativ | hinn | hin | hið | hinir | hinar | hin |
| akkusativ | hina | hina | ||||
| dativ | hinum | hinni | hinu | hinum | ||
| genitiv | hins | hinnar | hins | hinna | ||
Artiklen bøjes nøjagtig som det demonstrative stedord hinn (den anden af to) med undtagelse af neutrums nominativ og akkusativ i ental.
I affikseret form ser den kanoniske artikel sådan ud:
| Artiklen hinn (den) | ||||||
|---|---|---|---|---|---|---|
| Singularis | Pluralis | |||||
| Maskulinum | Femininum | Neutrum | Maskulinum | Femininum | Neutrum | |
| nominativ | -inn | -in | -ið | -nir | -nar | -in |
| akkusativ | -ina | -na | ||||
| dativ | -num | -inni | -nu | -num | ||
| genitiv | -ins | -innar | -ins | -nna | ||
Der findes forskellige regler hvordan artiklen benyttes, en del af dem hører syntaksen til (dvs. hvordan og hvornår den bliver brugt, affikseret eller ej), mens andre regler bestemmer visse bøjningsforandringer.
For at få et grelt eksempel af vejen, så bøjes ordet maður (mand) sådan med artikel.
| Navneord, maskulinum, 4. klasse med artikel | ||
|---|---|---|
| Singularis | Pluralis | |
| nominativ | maðurinn | mennirnir |
| akkusativ | manninn | mennina |
| dativ | manninum | mönnunum |
| genitiv | mannsins | mannanna |
Flertallets nominativ er her blevet udvidet til mennir+nir, nok fordi det normale flertal, menn ikke så godt lader sig forene med affikset -nir.
For at pege på den mest iøjnefaldende ændring, så kræver den affikserede artikel, at navneordets flertalendelse i dativ, dvs. -(u)m, forsvinder. Vi har her mönnu+num mens denne dativ uden artikel er mönnum.
De øvrige regler om artiklens affiksering har mest med at gøre om et -i beholdes, fjernes eller indskydes. Se indtil videre Kress, som behøver to meget kompakt trykte sider til at gøre rede for det hele.
{{cite book}}: Eksplicit brug af et al. i: |author= (hjælp)CS1-vedligeholdelse: Flere navne: authors list (link)