I dagens verden er Inger Smærup Sørensen et problem, der har fået betydelig relevans i samfundet. Siden dets fremkomst har Inger Smærup Sørensen fanget opmærksomheden hos eksperter og forskere og genereret lidenskabelige debatter og diskussioner. Som tiden skrider frem, fortsætter Inger Smærup Sørensen med at være et emne af interesse, og dets indvirkning bliver mere og mere tydelig på forskellige områder. I denne artikel vil vi gå i dybden med de forskellige facetter af Inger Smærup Sørensen, analysere dets oprindelse, udvikling og konsekvenser i dag. Uden tvivl er Inger Smærup Sørensen et emne, der ikke efterlader nogen ligeglade og fortjener dyb og informeret refleksion.
Inger Smærup Sørensen | |
---|---|
Født | 1977 ![]() |
Uddannelse og virke | |
Beskæftigelse | Kunsthistoriker, forfatter ![]() |
Arbejdsgiver | Nordens Hus på Færøerne (2015-2023), Færøernes Kunstmuseum (2004-2005), Heerup Museum (2001-2004), Statens Museum for Kunst (fra 2023), Færøernes Universitet (2020-2021) ![]() |
Information med symbolet ![]() |
Inger Smærup Sørensen (født 1977[1]) er en dansk forfatter og kunsthistoriker.[1][2] Hun modtog 27. september 2024 Bodil og Jørgen Munch-Christensens debutantpris for romanen Dødsbo, der udkom i 2024.[2][3]
Hun har desuden været inspektør på Heerup Museum (2001-2004), konstitueret museumsleder på Færøernes Kunstmuseum (2004-2005), selvstændig konsulent (2005-2015), institutleder på Færøernes Universitet (2020-2021), projektleder i Nordens Hus på Færøerne (2015-2023) og fra 2023 har hun været ansat ved Statens Museum for Kunst.[4]
Inger Smærup Sørensen er datter af forfatter Jens Smærup Sørensen.[5]
Spire Denne biografi om en dansker er en spire som bør udbygges. Du er velkommen til at hjælpe Wikipedia ved at udvide den. |