I den moderne verden har Jens Smærup Sørensen fået en hidtil uset relevans. Siden dets fremkomst har Jens Smærup Sørensen fanget opmærksomheden hos både eksperter og hobbyfolk og er blevet et emne af interesse for en bred vifte af mennesker. I denne artikel vil vi i detaljer undersøge betydningen af Jens Smærup Sørensen i forskellige sammenhænge og analysere dens indflydelse på forskellige områder af samfundet. Gennem en dybdegående analyse vil vi opdage, hvordan Jens Smærup Sørensen har påvirket den måde, vi lever, arbejder og relaterer på. Derudover vil vi undersøge de nuværende tendenser relateret til Jens Smærup Sørensen og dens fremskrivning i fremtiden. Uden tvivl har Jens Smærup Sørensen vist sig at være et emne af global relevans, der spiller en grundlæggende rolle i at forme den moderne verden.
Jens Smærup Sørensen | |
---|---|
![]() | |
Personlig information | |
Født | 30. maj 1946 (78 år) ![]() |
Uddannelse og virke | |
Uddannelsessted | Aalborg Katedralskole ![]() |
Beskæftigelse | Forfatter ![]() |
Kendte værker | Mærkedage ![]() |
Nomineringer og priser | |
Udmærkelser | Søren Gyldendal-prisen (2013), Kritikerprisen (1989), De Gyldne Laurbær (2007), Blicherprisen (2007), Otto Gelsted-prisen (1972) med flere ![]() |
Information med symbolet ![]() |
Jens Smærup Sørensen (født 30. maj 1946 i Staun ved Nibe) er en dansk forfatter og cand.phil. i dansk.
Jens Smærup Sørensen fik sit folkelige gennembrud med Mærkedage, der udkom i 2007 og nåede et samlet oplag på 100.000 eksemplarer[1]. I Mærkedage holder bondefamilierne Godiksen og Lundbæk til i forfatterens fødeby, Staun. De og deres medlemmer i fire generationer bliver symboler på bondekulturens ophør og de moderne samfunds indtog: Sønner vil ikke overtage gårdene, og børnebørnene har ingen rødder i det lille samfund, men søger ud mod verden som akademikere og forretningsfolk. Globaliseringen når det lille samfund.
Forfatterskabet kredser ofte om de enkeltes bevidsthed, og om hvordan katastrofesituationer påvirker dem. Tematikken er fortabelse og frigørelse og en søgen efter det evigt menneskelige, der ligger gemt bag hverdagens mangfoldighed af individer og situationer.
Et eksempel på det er romanen Katastrofe (1989), der handler om en kvinde, som betragter et billede af sig selv fra en EU-demonstration fjorten år tidligere. Hun er ikke længere i kontakt med de andre fra det, der lignede et fællesskab. Jens Smærup Sørensen fortæller om de andre fra den gamle gruppe: overlægen, politikeren, pædagogen, vindmøllefabrikanten, damebladsredaktøren, adjunkten, embedsmanden, bistandsmodtageren og producerassistenten. De følges hver især den samme dag.
Jens Smærup Sørensen har siddet i Kunstfondens litterære tremands-udvalg, været husdramatiker ved Aarhus Teater og er medlem af Det Danske Akademi.[2] Han har boet et lille årti i Luxembourg, men bor nu på Mors.[3]
Spire |