Il Popolo della Libertà

I den anledning ønsker vi at tage fat på et emne af stor relevans og interesse for forskellige sektorer i samfundet. Il Popolo della Libertà er et emne, der har fanget opmærksomhed hos mange, hvad enten det skyldes dets indflydelse på populærkulturen, dets historiske relevans eller dets indflydelse i dag. Igennem denne artikel vil vi grundigt udforske betydningen og betydningen af ​​Il Popolo della Libertà og tilbyde en dybdegående analyse af dens implikationer og indflydelse på forskellige områder. Vi vil lære mere om Il Popolo della Libertà og dets indvirkning i forskellige sammenhænge, ​​hvilket giver vores læsere mulighed for at få en større forståelse af dette emne.

Partiemblem

Il Popolo della Libertà (PdL) (dansk: Frihedens Folk) var et centrum-højre politisk parti i Italien, der blev dannet i 2009 ved en fusion af Forza Italia og Alleanza Nazionale og flere mindre partier. Fra 2008 indgik de stiftende partier i en valgalliance. Dets formand var Silvio Berlusconi. Angelino Alfano var nationalsekretær.

Partiet var medlem af Europæisk Folkeparti og baserede sig ideologisk set på liberalkonservatisme, nationalkonservatisme og kristendemokrati.

Ved parlamentsvalget i 2008 fik PdL 276 ud af 630 pladser i Italiens deputeretkammer, mens det havde 146 ud af 315 pladser i Senatet. Partiet dannede regering fra 2008 til 2011 i koalition med Lega Nord. Efter at have støttet Mario Montis teknokratiske regering i 2011-2012, var partiet en del af Enrico Lettas regering sammen med Partito Democratico, Scelta Civica og Unione di Centro. Alfano var vicepremierminister og indenrigsminister. I juni 2013 annoncerede Berlusconi Forza Italias genoplivning, og PdL's omdannelse til en centrum-højre koalition.[1][2] Den 16. november 2013 stemte PdL's nationale råd for at opløse partiet og starte et nyt Forza Italia-parti. En gruppe medlemmer ledet af Alfano havde lanceret partiet Nuovo Centrodestra dagen før.[3]

Referencer

  1. ^ "Berlusconi al Tg1: torna Forza Italia e sarò io a guidarla" (italiensk). Ilsole24ore.com. 28. juni 2013. Hentet 28. juli 2013.
  2. ^ Berlusconi annuncia ritorno di Forza Italia. "Temo che sarò ancora il numero uno". Repubblica.it (28. juni 2013). Hentet 24. august 2013.
  3. ^ "Berlusconi breaks away from Italy government after party ruptures". Reuters. 16. november 2013. Hentet 16. november 2013.

Eksterne henvisninger