Kardiologi
Denne artikel vil behandle emnet Kardiologi, som har skilt sig ud for sin relevans på forskellige områder af dagligdagen. Fra dens indflydelse på økonomien til dens indflydelse på populærkulturen har Kardiologi vakt interesse og opmærksomhed hos et bredt spektrum af individer. Gennem historien har Kardiologi spillet en afgørende rolle i konfigurationen af forskellige kontekster og scenarier, idet den har sat mønstre og tendenser, der har sat deres præg på samfundet. Gennem en dyb og detaljeret analyse vil de mange facetter af Kardiologi blive udforsket, og afsløre dens betydning og implikationer i nutidens verden.
Kardiologi (af græsk: καρδίᾱ, kardiā (hjerte) og -λογία, -logia; direkte oversat læren om hjertet) betegner det lægevidenskabelige speciale, der beskæftiger sig med hjertet. Specialet omfatter diagnosticering og behandling af hjertesygdomme, herunder sygdomme i kranspulsårerne, medfødte hjertefejl, koronarsklerose, hjertesvigt samt hjertets elektrofysiologi (elektrokardiogrammer). Læger, der er specialiseret i dette område kaldes kardiologer, hvilke ikke må forveksles med hjertekirurger.
I Danmark blev kardiologi oprettet som særskilt speciale i 1950'erne. Hidtil havde kardiologi hørt under intern medicin.
Blandt de mulige behandlinger indenfor feltet er ballonudvidelse, by-pass-operation, indoperering af pacemaker og hjertetransplantation.
Danske kardiologer har deres eget videnskabelige selskab, Dansk Cardiologisk Selskab (grundlagt 1960).