Herbert Pundik

I denne artikel vil vi behandle emnet Herbert Pundik, som er af største betydning på grund af dets relevans i dagens samfund. Herbert Pundik har vakt stor interesse på forskellige områder, da dens indvirkning strækker sig til flere aspekter af dagligdagen. Det er nødvendigt at dykke dybere ned i dette emne for bedre at forstå dets implikationer og konsekvenser. Igennem denne artikel vil vi analysere forskellige perspektiver og tilgange relateret til Herbert Pundik, med det formål at tilbyde en bred og komplet vision, der giver læseren mulighed for at dykke ned i dens kompleksitet og betydning. Uden tvivl er Herbert Pundik et emne, der fortjener at blive udforsket og diskuteret i dybden, hvorfor det er vigtigt at behandle det på en stringent og udtømmende måde.

Herbert Pundik
Personlig information
FødtHerbert Pundik Rediger på Wikidata
23. september 1927 Rediger på Wikidata
København, Danmark Rediger på Wikidata
Død8. december 2019 (92 år) Rediger på Wikidata
BopælKøbenhavn
Tel Aviv Rediger på Wikidata
BarnRon Pundak Rediger på Wikidata
Uddannelse og virke
BeskæftigelseJournalist, forfatter, spion Rediger på Wikidata
Nomineringer og priser
UdmærkelserRosenkjærprisen (1993),
Ebbe Munck-Prisen,
Modersmål-Prisen (1993),
Publicistprisen (1991),
Cavlingprisen (1966) Rediger på Wikidata
Information med symbolet Billede af blyant hentes fra Wikidata. Kildehenvisninger foreligger sammesteds.

Herbert Pundik (Nahum Pundak) (født 23. september 1927 i København, død 8. december 2019)[1] var en dansk journalist og forfatter.

Baggrund og tidlig karriere

Herbert Pundik var jøde og født i København. I 1943 flygtede han med sin familie til Sverige pga. jødeforfølgelserne under 2. verdenskrig.

Han blev gift med Inge Ruth (kaldet Sussi) i 1951. Han var fader til Ron Pundak og datter Michal. Han mistede en søn, Uri, i Yom Kippur-krigen.[2]

Under den den arabisk-israelske krig i 1948 meldte Pundik sig til det israelske arbejderpartis milits Haganah, der siden blev til den israelske hær. Ifølge Herbert Pundiks egen biografi var han en del af Aleksandrinobrigaden.[3]

I 1954 immigrerede han med sin familie til Tel Aviv, hvor han blev boende, selvom han har haft fast arbejde i København.

I 1955-65 var han udenrigskorrespondent for Information, hvor han bl.a. skrev om Israel. Sideløbende hermed skrev han fra 1956 for den israelske fagbevægelsesavis Davar samt var korrespondent for DR.

Han blev ansat som rejsende reporter ved Politiken i 1965, og i 1970-93 var han chefredaktør samme sted. Fra 1993 fungerede han som seniorudenrigskorrespondent og kommentator ved avisen. I 2002 indtrådte han i avisens bestyrelse.

I 2008 blev han adjungeret professor på Institut for Historie, Internationale Studier og Samfundsforhold ved Aalborg Universitet.

I 2010 afslørede Pundik, at han i 1960'erne under sine reportagerejser som journalist til Afrika indsamlede oplysninger og skrev efterretningsrapporter for Mossad. Rapporterne blev tillige afleveret til Forsvarets Efterretningstjeneste.[4]

Herbert Pundik arbejdede også som rejseguide, hvor han viste rundt i Israel/Palæstina.[kilde mangler]

Kuriosa

Herbert Pundik boede i mange år i Israel, og fra 1965 pendlede frem og tilbage mellem Tel Aviv og København, 1 uge ad gangen hvert sted.[kilde mangler] Regner man med 50 årlige flyvninger bliver dette næsten 1500 flyvninger i årene 1965-93.[kilde mangler] Han fortsatte denne praksis med at bo i Israel og arbejde i København, selv efter at han holdt op som chefredaktør i 1993.[2]

Priser

Noter

  1. ^ Nils Thorsen (8. december 2019), "Jødisk flygtning, kampsoldat, israelsk agent, Cavlingprismodtager og mangeårig chefredaktør for Politiken: Herbert Pundik er død", Politiken, hentet 8. december 2019
  2. ^ a b Interview med Nahum Pundak Arkiveret 22. marts 2008 hos Wayback Machine – Yedioth Ahronot, 11.marts 2005.
  3. ^ Om Pundik Arkiveret 12. februar 2018 hos Wayback Machine på leksikon.org
  4. ^ Lasse Ellegaard (2010-02-26). "Ja, jeg var agent for Mossad". Information. Hentet 2010-02-28.