I denne artikel skal vi dykke ned i Fagbevægelse, et emne af stor relevans i dag. Fra dets oprindelse til dets indvirkning på nutidens samfund har Fagbevægelse været genstand for debat og undersøgelse af eksperter fra forskellige discipliner. I årenes løb har Fagbevægelse vist sig at være en afgørende faktor i folks liv, der har påvirket deres beslutninger, adfærd og opfattelser. Gennem et kritisk og analytisk blik vil vi forsøge at kaste lys over dette fascinerende emne, udforske dets forskellige facetter og dets implikationer i hverdagen.
"Fagbevægelse" er en fællesbetegnelse for organisationer der organiserer arbejdere/lønmodtagere i fagforeninger og fagforbund. Disse foreninger og forbund repræsenterer arbejderne i forhandlinger med arbejdsgiverne, og støtter arbejderne i eventuelle konflikter med arbejdsgiverne.
De danske fagforeninger organiserer arbejderne efter deres professionelle fag på tværs af virksomheder, i modsætning til visse andre landes fagbevægelser, hvor arbejderne i en virksomhed organiserer sig i en bestemt fagforening (engelsk: union) uanset fag.
Den danske fagbevægelse består af en lang række fagforeninger og fagforbund, der er organiseret i hovedorganisationer, der fungerer som paraplyer for den samlede fagbevægelse. De vigtigste hovedorganisationer er FH (tidligere LO og FTF) og Akademikerne.
Forbundene under FH (Fagbevægelsens Hovedorganisation) betegnes undertiden som "den røde fagbevægelse" i kraft af organisationens traditionelle sammenhæng med arbejderpartierne – især Socialdemokraterne.
Som parallel til "den røde fagbevægelse" nævnes de såkaldt "gule" fagforeninger, bl.a. Kristelig Fagbevægelse. Disse er ofte karakteriseret ved, at de afskriver sig retten til kollektive kampskridt – eksempelvis strejker og blokader.
Mindre end 70 % af lønmodtagerne i Danmark er organiseret i en fagforening, eksklusive de "gule" 58 % (2015).[1]